Denne postering opdateres løbende!

Kunstneren Kristian Hornsleth har lavet et billede, hvor Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann er centrum i et pornografisk motiv. På det fotomanipulerede billede bliver  Camilla Stockmann taget bagfra i det bagerste hul af en neger, mens to andre negre står og stritter med deres lem i baggrunden. Camilla Stockmann har et fast greb om lemmet til højre på Hornsleths billede.

Politiken bringer en artikel om Hornsleths værk, og i den forbindelse har journalist Torben Benner interviewet kunstkritiker på Weekendavisen og lektor i moderne kultur på Københavns Universitet, Mette Sandbye, om Kristian Hornsleths fotomontage:

“Kunstkritiker på Weekendavisen og lektor i moderne kultur på Københavns Universitet, Mette Sandbye, synes, at det er en plat fotomontage, der ligger i forlængelse af, hvad Kristian Hornsleth ellers har lavet – dekorativt, provokerende og enormt kalkulerende.

»Der er sådan noget fuck alle kulturjournalister og kunstkritikere over det. Det er lummert, uinteressant og ureflekteret. Det har ikke stor kunstnerisk værdi. Det er ikke engang sjovt. Og han gentager som altid gamle virkemidler. Der er ikke noget nyt i hans kunst, men det sælger enormt godt«, siger hun.

Selv om billedet er nedværdigende og stødende, så er det som al anden satire, der bliver lavet over mennesker i det offentlige rum, noget, man må stå model til, mener Mette Sandbye.

Hun undrer sig bare over, at Hornsleth vælger en almindelig journalist som mål for satiren. Da dadaisterne lavede fotomontager, var det for at hænge magthavere som Hitler og Heinrich Himmler ud.

»Det her er lidt at skyde spurve med kanoner. Og det virker lidt plat at gå efter personen og ikke efter sagen. Som altid sætter det Hornsleth selv i centrum frem for en debat om kunst og kapital eller som her om kunsten, kunstkritikken og kulturjournalistikkens vilkår«, siger hun.”

http://politiken.dk/kultur/kunst/article854360.ece

(Mere om Mette Sandbye her: http://www.information.dk/152352)

At Mette Sandbye ikke kan lide Kristian Hornsleths værk er ingen overraskelse. Mette Sandbye har det generelt svært med kunstnere, der ikke er en del af establishment.

Gangbang med Hornsleth
 
På Facebook raser debatten om Hornsleths billede også.
 
DJ’en Djuna Barnes skriver følgende i sin statusopdatering: “stiller gerne op til voldsomt gangbang med kristian hornsleth i midten…aldrig har et cumshot varmet så meget i små kolde øjne”.
 
Kunstens svar på Stein Bagger
 
Camilla Stockmanns kollega på Politiken, kunst- og tv-anmelder Torben Sangild, mener i sin statusopdatering, “at Hornsleth mest af alt udstiller sig selv. Han er flov over at blive taget med bukserne nede i et svindelforetagende (The Ivy), og nu forsøger han på pinlig vis at gøre det samme med journalisten, men han har ikke andet at komme med end en misforståelse af hvad en journalist er. Hornsleth er kunstens svar på Stein Bagger.”
 
I kommentarsporet hos Torben Sangild er der flere hug til Hornsleth:
 
Jonas Kleinschmidt skriver: “Det er nemlig misforstået og simpelthen bare ikke særlig pænt gjort, synes jeg. Hold da op en klovn.”
 
Tobias Kirstein mener, at “Hornsleth er en nar”, men at der “Iøvrigt bliver (der) gjort for lidt grin med journalister og aviser”. Mens Børge Igor Brandt konstaterer, at “hornsleth er for kunsten hvad 13 årige drenge er for menneskeheden.”

 
Connie Hedegaard i firkant
 
Digter og poetry slammer Peter Dyreborg advokerer i en kommentar hos Torben Sangild for, at Hornsleths maleri ville have været bedre, hvis kunstneren havde brugt Connie Hedegaard som motiv fremfor Camilla Stockmann. “Jeg forstår ikke hvorfor han ikke har set det oplagte i det,” skriver Peter Dyreborg.
 
Anna Berit Asp Christensen mener, at Hornsleth er “helt til grin og fuldstændig ynkelig at høre på !!”, mens Astrid Kruse Jensen skriver, at Kristian Hornsleth i forbindelse med The Ivy er blevet taget med bukserne nede og derfor sender “lorten videre på mest banale vis…..”
 
Gudrun Marie Schmidt kalder Hornsleths billede af Camilla Stockmann for “en symbolsk voldtægt”, og Alex Buhl er inde på lidt af det samme. Han mener, at Hornsleth prøver “at få noget maskulin magt tilbage ved at lave et billede.. det siger mig mest af alt at han ikke har nogen i virkeligheden”.

Fotograf Nicolai Howalt går også hårdt til Hornsleth. Han skriver:
“come on, det er da bare så plat som det plejer at være – og undskyld udtrykket, men idioten udstiller sgu da bare hans egen idioti….. Man kan da ikke være specielt overrasket over stilen!!!”
Nicolai Howalts kommentar er postet tirsdag 8. december 2009. Tre dage senere (fredag 11. december 2009) responderer Torben Sangild:
“Nicolai: selv come on, der er vel ingen her der giver udtryk for overraskelse over at manden (Kristian Hornsleth, red.) er plat.”
 
Den fornyede aktivitet får Else Skjold til at bidrage med denne kommentar
 
“Selvom det måske er noget “vi alle ved” er det da vigtigt at sige at manden (Kristian Hornsleth, red.) er en chauvinist, en narrøv og en klovn. Ligesom det er vigtigt at sige at det ikke er særligt dejligt at vi har et meget stort nationalsocialistisk parti (Else Skjold hentyder angiveligt til Dansk Folkeparti, red.) i dette land, som fylder vores lovgivning med ideologisk møg og skidt til stor stor skade for alle. Eller at vores regering er nogle opportunistiske skidesprællere når de lefler for Kina ved at ofre støtten til Tibet.
Ironiens tidsalder er forbi, og det er bare ikke godt nok at tie stille.”
Til forsvar for fruen

Der er i alt 15 personer, der synes godt om Torben Sangilds statusopdatering på Facebook, heriblandt skribent Morten Ebbe Juul Nielsen, blogger Bo Gorzelak Pedersen, maler Ruth Campau, billedkunstner Svend-Allan Sørensen og journalist Janus Køster-Rasmussen, der er gift med – Camilla Stockmann.

 
Grus i trussen
 
Facebook-signaturen As Ger spørger i sin statusopdatering retorisk:
 
“hvem er egentligt offeret i Hornsleth/Stockmann-kontroversen? Det må være krænkende for en pornostjerne, at få påklistret en journalists ansigt. Bvadr!”
 
Mikkel Ussing Christensen skriver følgende om Hornsleth og værket i en kommentar på Facebook:
 
“HMM. Må jo give visse journalister grus i trussen/boxershorts’en at man har fået manden (læs: fusentasteren) så langt frem i rampelyset… Han ar jo ALDRIG præsteret noget som helst interessant i en kusntnerisk kontekst. Han er god til at pisse folk af, og det virker åbenbart! Men så længe han bliver behandlet som seriøs kunstner må man finde sig i hans banaliteter.”

En personlig vendetta forklædt som kunst
 
Andreas Karker, der er journalist på B.T., konstaterer i sin statusopdatering: “synes ikke, Hornsleth mestrer antydningens kunst”.
 
Den udmelding synes tre personer godt om. Blandt andet den liberale blogger Jarl Cordua Nielsen.
 
Karkers opdatering har fået to kommentarer med på vejen.
 
Tom Tiensuu skriver:
 
“…nej her har han klart overskredet sin kunstneristiske frihed- en personlig vendetta forklædt som kunst”
 
Linda Hansen er i det muntre hjørne:
 
“Jeg er bare nødt til at spørge: Hvad er der nu i vejen med lidt pik og patter? (;-)”

Skilsmisse-digter: Hornsleth har en lille pik

Hos Djuna Barnes skriver digteren Lone Hørslev:

“Mette Sandbye har ret; det er lummert, uinteressant og ureflekteret. Fatter ikke hvorfor Horsleth har så travlt med at vise hvor lille hans pik i virkeligheden er.”
Mens Else Skjold i Torben Sangilds kommentarspor er inde på noget af det samme:
“Endeligt blev det sagt. Der er simpelthen for meget SBLP (Stor Bil Lille Pik) over ham. Og hans homies.”
Kunstnerfjols
 
Digter Lone Hørslev kommenterer også Hornsleths billede i sin egen statusopdatering på Facebook, hvor hun konstaterer “vidste godt at Hornsleth er et fjols, meeeen alligevel, hva …”
 
Sangerinden Louise Hart er den første, der kommenterer Lone Hørslevs opdatering. Sangerinden kalder Hornsleth et “Kæmpe fjols!”
 
Direktør for KVINFO (Center for information om kvinde- og kønsforskning) – Elisabeth Møller Jensen – er enig. Hun skriver:
 
“Hvis man nogen sinde var i tvivl (om Hornsleth er et fjols, red.), må den sidste rest være udryddet.”
 
Digter og forfatter fra Forfatterskolen (afgang 2007) – Katinka My Jones – skriver:
 
“han (Hornsleth, red.) er en af de mennesker, som får mig til at tænke, at KUNSTNER burde være en beskyttet titel. B’Jesus!”
 
Billedkunstneren Svend-Allan Sørensen (der er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi) er helt på linje med Katinka My Jones:
 
“Måtte den dag dog snart komme hvor de beskyttede titler til kunstnere var en realitet. Man er ikke amatør politibetjent fx.”
 
Enigheden mellem den forhenværende Forfatterskole-elev og den tidligere akademistuderende udløser en kritisk replik fra Jens Haugstrup-Andersen. Han skriver følgende:
 
“Kunst og kunstnere skal ikke være beskyttede/begrænsede i hverken titel eller udøvelse – det er os andre der skal være kommunikative og kritiske!”
 
Facebook-signaturen Ad Hoc mener, at Hornsleth er en udmærket konceptkunstner, “Men dette værk er krænkende og barnligt. Hvis det var vor hustru havde vi slået Hornsleth i gulvet.”
 
Truslen om vold får to personer, der har mødt Hornsleth, på banen.
 
Den første er Marie Irgens Jacobsen, der skriver:
 
“Synes også det er åndssvagt. Har mødt ham engang og han var superflink. Er derfor en tand mere skuffet.”
 
Den kendte forfatter og taleskriver Kristian Ditlev Jensen har også mødt Hornsleth og bakker op om synspunktet:
 
“Ja, Christian (Kristian Hornsleth, red.) er supersød, når man møder ham live. Men åbenbart involveret med de helt forkerte mennesker. Ak. Og Tak for den gode artikel.”
 
Lise Elgård Rasmussen kalder Hornsleth “Lillebittebitte mand”. Journalist Mette Grith Sørensen er “totalt enig”, mens Bente Clausen nøjes med at skrive “Høørt!”
 
Lars Bjødstrup opfordrer til at tie Hornsleth ihjel. Det synes Henrik Vesterberg, der er journalist på Politiken, er en god idé:
“- tænkte på det i forbindelse med john lennons dødsdag i går (8. december 1980, red.), dengang opfordrede de efterladte folk til at lade være med at nævne og skrive morderens navn (Mark David Chapman, red.) – for han (Chapman, red.) gjorde det jo netop for at blive berømt – og det samme gælder omtalte kunstnerfjols (Hornsleth, red.)”
DUM, DUMMERE, HORNSLETH…
 
På sitet kunstnyt.dk har man ikke meget til overs for Hornsleths “hævntogt”.
 
“Her på redaktionen har vi altid ment, at Kristian von Hornsleths »kunstværker« er noget af det kunstnerisk mest ringe det danske marked har at byde på. Ligegyldige smørerier, mener vi, der er tale om. Skulle succesudstillingen »Kunst eller Fidus« fra 80′erne gentages, føler vi os sikre på, at levede Alex Steen stadig, ville Hornsleth få en æresplads på udstillingen. På Lauritz.com har vi alle været vidner til hans forfærdelige klatmalerier, som har haft meget svært ved at leve op til Lauritz.com’s vurderingseksperters vurderinger, men alligevel er solgt til priser, som Sleth ikke står mål med kvaliteten. Vi har også set hans rædselsfulde sofaer, lavet i samarbejde med ILVA, tillige kendt for at sælge indrammede kunstbrochurer, tre »institutioner« som klæder hinanden.
Kristian von Hornsleths seneste »bedrift« er hans ynkelige hævntogt mod en af landets bedste skribenter, Politikens Camilla Stockmann, et plat og underlødigt maleri med Camilla Stockmann portrætteret, gengivet i Politiken i dag. Det er så svinsk og hadefuldt, at vi her ikke vil gengive det. Kunstnerisk er det et makværk, og det er et spørgsmål om ikke von Hornsleth med dette perfide angreb på Camilla Stockmann har skrevet sig ud af dansk kunst. Hvilken kunstkritiker gider efter dette beskæftige sig med von Hornsleth? Læs i Politiken
(Et passende sted for von Hornsleths smørerier ville være MOBA, The Museum of Bad Art)”
 
En runde forurettet pubertetsspjæt
 
Forfatter Leonora Christina Skov, der i en bred offentlighed er mest kendt for sin deltagelse i debatprogrammet Smagsdommerne på DR2, hvor hun diskuterede kunst – ofte i selskab med Kristian Hornsleth - linker i sin statusopdatering på Facebook til Camilla Stockmanns artikel “Kunstfirma lyver og lyver og lyver” på Politiken.dk og skriver desuden:
 
“For et par måneder siden skrev Camilla Stockmann en forbilledlig artikel om The Ivy og plattenslageri i kunstverdenen. Den har psykoinfantile Kristian Hornsleth nu følt sig kaldet til at reagere på, og jeg er langt fra imponeret over niveauet: http://politiken.dk/kultur/kunst/article854360.ece Camilla Stockmann som pornomodel? Er det overhovedet tilladt at klippe hendes hoved ind på den måde?”
 
Seks personer heriblandt Skovs forfatterkollega AnneLise Marstrand-Jørgensen synes godt om den opdatering. 
 
Peter Heydenreich indleder kommentarerne med følgende svada:
 
“Nu kalder du Hornsleth psykoinfantil, – det er alt for nemt sluppet. Han er højdemålet af tom, dum selviscenesættelse og hans værker er ikke andet end en bleg parafrase over en pubertær onanifantasi om at være ‘kunstner.’”
 
Leonora Christina Skov replicerer:
 
“Jeg giver dig helt ret, Peter. Jeg er heller ikke fan.”
 
Fem minutter efter Skovs replik kommenterer Peter Heydenreich igen:
 
“Sådan kan man også sige det…Det der gør mig ærgerlig er, at der er så mange andre der er superdygtige ( fx. en Rose Eken og andre fra hendes generation), men som ikke får en chance fordi en fyr som Hornsleth er smagløs nok til at markedsføre sig selv lige så smart som fx. de der Cult-reklamer målrettet bumsede, knallert 45-kørende 17-årige Brian’er med deres simulerede blowjobs and what have you.
 
Forfatter Lene Kaaberbøl skriver:
 
“Tak skal du ha for en runde forurettet pubertetsspjæt. Men der vil vel altid være nogen der tror at bare man råber TISSEMAND højt nok, bliver det enten til kunst eller kvalificeret debat.”
 
Og giver selv svaret:
 
“Det gør det så ikke …”
 
Så melder B.T.’s redaktionssekretær, journalist og tidligere Smagsdommer – Simon Andersen – sig på banen:
 
“Camilla (Stockmann, red.) er måske den allerbedste journalist på Politiken – og jeg er sikker på, at hun nyder den hyldest, Hr. H. (Kristian Hornsleth, red.) giver hende, for det er sådan, hun skal tage det.”
 
Leonora Christina Skov er ikke enig:
 
“Jeg er nu ret sikker på, at det er en hyldest, de fleste gerne vil betakke sig for. Og jeg tvivler oprigtigt på, at Camilla nyder den.”
 
Nesletreb Ekebiv skriver:
 
“det eneste Hornsleth opnåede var for mit vedkommende at gøre opmærksom på Camilla Stockmanns udmærkede artikel. Nå ja og så vil jeg da sige tak til ham for at være så klar i sit kunstneriske udtryk – før var der en lille rest af tvivl i mit sind om han lavede interessante værker, men nu er jeg da helt afklaret.”
 
Marie Louise Sjølie bryder sig slet ikke om fotomontagen:
 
“Har også lige set den. Føj for s… Men Camilla har åbenbart ramt et ømt punkt hos Hornsleth (8 år)”
 
Journalist Ditte Giese bakker sin kollega fra Politiken op:
 
“If you can’t beat then… så lav fornedrende ‘kunst’ om dem. Sørgelig type”
 
Grafiker Poul Lange, der skabt sig en karriere med udgangspunkt fra Brooklyn i New York, positionerer sig med følgende kommentar:
 
“Uden at kende meget til de involverede, må jeg undre mig over det lave lave niveau. Det mest ærgerlige er måske hvor megen opmærksomhed denne “kunstner” får for sine drengestreger. Det betaler sig åbentbart stadig at være “uartig” i det danske kunstmiljø. Gå dog hjem til din PhotoShop og lav noget interessant i stedet!
Denne slags udfoldelser burde jo bare ties ihjel, men det er andedammen åbentbart for lille til.”
 
Per Skovgaard skriver:
 
“Talte faktisk med vandalisten!….han er ikke ønsket her i byen!…..TAK”
 
Knirke Egede tager tråden op fra Leonora Christina Skov vedrørende det muligt “ulovlige” ved Kristian Hornsleths ageren:
 
“Jeg havde slet ikke set Stockmanns artikel før ham Hornsleth lavede det der billede. Rigtig god artikel, dygtig journalist. Hvad tror Hornsleth-typen egentlig, at han får ud af sin provokation? Manden er tilsyneladende en svindler – er den slags egentlig ikke strafbart? Håber Stockmann for fremtiden vil fokusere endnu mere på mandens løgnagtige måde at drive sin forretning på. Er det kun fordi, dette sker i kunstverdenen, at han bare kan slippe afsted med det hele?”
 
Billedkunstner Frode Steinicke konkluderer:
 
“Jeg tror nu det der plager Mr. von Hornsleth mest, er den kontrakt han har underskrevet med THE IVY.”
 
Lea Møller Vilhelmsen kalder Hornsleths værk pinligt og roser Camilla Stockmanns journalistik:
 
“Jeg tegnede fast abonnement på Politiken præcis pga. den artikel, som jeg synes var faktastisk og der har været flere fra hende siden af samme kaliber om kunst… superinteressant når noge gider gå ned i substansen… for pubertært og under lavmål af Hornsleth, som el. ind imellem på interessant vis har brudt grænser inden for kunsten.. pinligt…”
 
Så melder Peter Heydenreich sig ind i debatten igen:
 
“Hm…Jeg har tænkt mig, måske resten af mit liv, med vilje at stave Horsnleths navn forkert…Det er så min, lille provokation for at disse hans brand, der åbenbart er ham så kært :-) ”
 
Filminstruktør Morten Hartz Kaplers, der er kendt for spillefilmen AFR, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen bliver myrdet, mener, at Kristian Hornsleth mangler menneskeligt format:
 
“Billedet er en udstilling af Hornsleths ringe menneskelige format. Det er tragikomisk.”
Rundt i ansigtet og op i røven
 
Historien om Kristian Hornsleth og Camilla Stockmann har også fundet vej til den mediekritiske blog Hodjas Blog. Her præsenteres fejden mellem journalist og kunstner under overskriften “”Segmentet” i oprør” på denne måde:
 
“Ny karrikatur-krise: En journalist ved Samarbejds-Politiken (Dagbladet Politiken, red.) optræder nøgen i en tegning!
 
Forargelsen vil ingen ende tage. Dettte er altså langt, langt over stregen! – Latte-krusene dirrer, løsbladene falder ud af dasbladet og man må hen til Børge Mogensen-reolen efter den røde ordbog for at kunne finde dækkende gloser. Læs blot om uhyrlighederne fra kilden selv:”
 
Derefter følger et uddrag af Politikens artikel heriblandt kunstanmelder og lektor Mette Sandbyes kommentar.
 
Hodjas Blog skriver afslutningsvis:
 
“Og så kører forargelsen ellers derud af. – Her på Hodjas Blog kender vi hverken den følsomme og så groft ydmygede journalist (Camilla Stockmann, red.) eller bemeldte kunstner (Kristian Hornsleth, red.), og nok blærer vi os ikke af vor kunstforstand, men vi har dog lejlighedsvis smuglæst lidt i Pølletiken (Politiken, red.) – Organet for den..o.s.v., I ved nok… Og her har vi så kunnet erfare, hvad netop dette dasblad forstår ved anstændig kunst. Eksempler kan beskues HER (link til en tegning, der fremstiller Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard som et svin. Politikens faste tegner Roald Als står bag tegningen, red.) og HER (link til flere tegninger udført af Roald Als, hvor Pia Kjærsgaard er fremstillet i forskellige nedladende situationer, red.).”
 
 
Posteringen på Hodjas Blog har udløst en kommentar fra signaturen “Mosemanden”, der skriver:
 
“Det er da både multikulturelt og ydmygende på den rigtige hvide måde.
 
Et kunstværk hvor multikulturen hærsker og som gnider diversitetden rund i ansigtet og op i røven på de engang så dominerede højresnoet hvide .
 
Hvad er det lektor i moderne kultur Mette Sandbye ikke forstår ?”
Druk trumfer Hornsleth og Camilla
 
Forfatteren Christel Wiinblad mener, at Kristian Hornsleth er lun på Camilla Stockmann. I sin statusopdatering på Facebook skriver hun direkte henvendt til Hornsleth:
 
“det er for tydeligt, Hornsleth, du er jo forelsket.. Stakkels, stakkels psykopat. Må dine drifter være dig nådig..”
 
Seks personer synes godt om Christel Wiinblads konstatering. Den ene er forfatteren AnneLise Marstrand-Jørgensen. Også filosof og forsker ved Århus Universitet, Carsten Fogh Nielsen, synes godt om opdateringen.
 
Forfatter Kristian Ditlev Jensen kommenterer som første mand:
 
“er der ikke noget kastreret over et navn som … Horn-sleth?”
 
Mens Morten Sternberg følger op med rygter om Hornsleths seksuelle habitus:
 
“Rygtet vil vide at han først forsøgte med både hiven-i-hår- og “aadddhhh-jeg-får-pigelus”-tricksene, men opnåede ikke den ønskede reaktion. Så må man jo tage skrappere metoder i brug – i dette tilfælde en fotomanipuleret og utrolig grim pornografisk collage.”
 
Christel Wiinblad tror ikke på rygtet om, at Kristian Hornsleth rykker i hår.
 
“de skumle, flinke, kreative dyssociale typer river vist ikke i hår”
 
Morten Sternberg replicerer:
 
“Jo da! Men de rykker chokerende hurtigt videre til den pureste galskab!”
 
Christel Wiinblad finder Hornsleth mean og skræmmende sort:
 
“ja, det er den der charmerende barnlige side, som pludselig går amok! Og jøsses hvor kan man blive bange.. men han overlever vel nok sig selv, det må man da håbe… men seriøst, han er mean, og hans argumentation er så skræmmende sort, synes jeg, den giver præcis ingen mening..
 
Carsten Fogh Nielsen svarer på Christel Wiinblads kommentar om, at Hornsleths argumentation ikke giver mening:
 
“Jo, jo, den er da meget klar. Kritisk, upartisk journalistik er fint nok – så længe man ikke forsøger at anvende det på hans (Hornsleths, red.) hans forretning(smetoder).
 
Christel Wiinblad svarer Fogh Nielsen:
 
“nej, det giver ingen mening, hvordan det kan blive til det billede, altså den tekst (”Teach me real love”, red.), det har; det er ikke engang modbydeligt, det er virkelig sort. Jeg er bekymret for ham jo, det er som om, det helt rabler”
 
Og uddyber:
 
“det gode er, at man nok slet ikke skal bekymre sig for ham, for han synes sikkert selv, at det bare kører skide godt. Så. Ja.”
 
Snart trænger mere vægtige emner end Kristian Hornsleths maleri sig på. Carsten Fogh Nielsen:
 
“Nåh ja, begrundelsen for, hvordan og hvorfor Hornsleth lige kom frem til at portrættere Camilla S på netop DEN måde er mig også en smule uklar.
 
Men nok om det. Hvornår var det vi skulle på druk?”
 
Christel Wiinblad:
 
“det er lidt uklart:-) Men spørg Christoffer – han er helt vild med arrangementer og druk”
Diagnose: Impotens
 
Læge, debattør og Ph.d. Vibeke Manniche har også fundet interesse i Hornsleths billede. I sin statusopdatering stiller hun følgende diagnose:
 
“Mente jeg ikke allerede før, at Hornsleth var – og er – en syg motherfucker – mener jeg det nu. Der findes en diagnose til sådanne egentlig ganske skræmmende mænd. Udover selvfølgelig impotens. Føj for pokker.”
 
Det afføder tre kommentarer.
 
Signaturen Fru Fritzen skriver:
 
“tror at han (Hornsleth, red.) er sygelig selvcentreret.”
 
Emrys Maryons Stanfeld kalder Hornsleth en led karl:
 
“Sådan en ulækker kanyle, og vi var ved at få en lejlighed i Løvstræde, men det vil jeg da tænke gevaldigt over. Føj for en led kal”
 
Og slutter kommentarerne med en konklusion:
 
“På den anden side, hvorfor lade sig jage væk fra sådan en mide, så hellere jage ham væk :-) ”
Der er røget en sikring……………….
 
Komikeren Lasse Rimmer, der linker til Politikens artikel, uddeler både slag til Kristian Hornsleth og Hornsleths arbejdsgiver, møbelhuset ILVA, når han i sin statusopdatering skriver:
 
“- nosseløse ILVA-kæde? Mød pinligt barnagtige Kristian Hornsleth. I fortjener hinanden.”
 
Opdateringen medfører en kort meningsudveksling mellem Marlene Grønfeldt og Jill Wortziger.
 
Grønfeldt:
 
“Tror sørme der er røget en sikring……………….”
 
Wortziger:
 
“For ILVA eller Hornsleth?”
 
Grønfeldt:
 
“Generelt..”
Klar til at cumshotte
 
Anette Dina Sørensen, der er freelance journalist og kritiker på Politiken, kalder på sin blog hos Journalisten.dk Kristian Hornsleths billede for et “kunstnerisk nulpunkt”.
 
“Var man i tvivl om, hvorvidt provokunstneren Kristian Hornsleth var hulemand aldeles uden finger på tidens puls, så er tvivlen gjort til vished i dagens Politiken,” skriver hun og fortsætter:
 
“Her benytter han (Hornsleth, red.) nemlig det ældste mandekneb ever som payback for en kritisk artikel, kulturjournalist Camilla Stockmann har tilladt sig at skrive om Hornsleths managementfirma, The Ivy. Han billedmanipulerer hendes ansigt ind i en pornografisk gangbang-setting, hvor hun får den bagfra, mens to herrer i baggrunden gør sig klar til at cumshotte hende.” 

Det bør bemærkes, at Anette Dina Sørensen er den, der hidtil mest præcist udpensler, hvad der faktisk foregår på Hornsleths billede. Præcisionen er forbilledlig, selvom det kræver en vis flair for pornoudtryk, hvis man skal have det fulde udbytte af Anette Dina Sørensens observationer.

Anette Dina Sørensen mener, at Hornsleths billede bliver en boomerang, der rammer ham selv i nakken, og desuden opfordrer hun kunstneren til at krybe til korset og stille op til et kritisk interview med Camilla Stockmann:

“For det første får offentligheden nu en ekstra chance for at læse Stockmanns kritiske artikel, for Politiken linker til den i dagens onlineudgave. For det andet udstiller han (Hornsleth, red.), at han ikke kender forskel på kunstkritik og kulturjournalistik. For det tredje er det muligt, at billedet momentant gør nas på Stockmann, men en langvarig disciplinering af hendes pen skal Kristian Hornsleth ikke regne med. I 2009 lukker man nemlig ikke kæften på en kvindelig journalist ved at miskreditere hende seksuelt. Næh, hvis Kristian Hornsleth i de kommende dage vil redde den rest af kunstnerisk anerkendelse, der måtte være tilbage efter dagens visuelle stunt, så stiller han op til det interview, Camilla Stockmann gentagne gange har forsøgt at få i stand for at få hans kommentar på kritikken i hendes artikel.”

http://www.journalisten.dk/hornsleths-kunstneriske-nulpunkt

 
Camilla skal tage ansvar
 
Politiken har også talt med Kristian Hornsleth om værket:
 
“Kristian Hornsleth selv siger, at billedet er en joke og samtidig en kritik af Camilla Stockmanns måde at lave journalistik på. Hun bør skrive, hvad hun selv mener og synes, siger han.

»Hun skal tage mere ansvar for det, hun skriver, i stedet for at gemme sig bag andre. Jeg savner noget stillingtagen. Hun har travlt med andre folk, nu kunne hun så få noget røg selv«, siger han.

Laver hun ikke bare et stykke journalistisk arbejde?

»Jo, men der er ikke nogen holdning i det«.

Er det ikke lige præcis sådan med journalistik i modsætning til kritik og anmeldelser?

»Jo, det kan man sige«.

Hvorfor er det lige hende, du portrætterer?

»Det er, fordi hun tit er ude med riven«.

Hvorfor har du valgt at gøre det til et pornografisk portræt?

»For at tage en yderposition i forhold til det højt hævede, kulturkritiske. Det her er det modsatte af Prada-Politiken, alt det lækre og rigtige. Det her er det urigtige, det forkerte og det svinske. Det skal minde hende om, at kulturen ikke kan undvære de ting«.”

Lol på Hornsleths hjemmebane
 
Kristian Hornsleth har en fangruppe på Facebook, der slet og ret hedder “Hornsleth”. Gruppen har i skrivende stund (torsdag 10. december 2009 klokken 14.55) 843 medlemmer. Ifølge gruppens administrator, gallerist Tom Franke Nielsen, kom der onsdag 10-12 ny medlemmer til gruppen.
 
I “Hornsleth”-gruppens statusopdatering linker Tom Franke Nielsen også til Politikens artikel om Hornsleths fremstilling af Camilla Stockmann. Linket har medfødt en enkelt kommentar fra Lasse Elmgren Jørgensen, der skriver:
 
“hahaha hold kæft hvor er det godt man lol”
Snebolden i medierne
 
Politikens historie om Kristian Hornsleths pornobillede siver hurtigt ud i den øvrige presse. Ekstra Bladet er hurtigst. Ekstra Bladets journalist Niklas Roar ligger sin artikel på nettet 8. december 2009 klokken 11.55. Artiklen får den netvenlige rubrik (overskrift, red.) “Politiken-journalist skampulet af Hornsleth”.
 
Klammert
Kristian Hornsleths maleri bliver dagen efter (onsdag 9. december 2009) omtalt på Ekstra Bladets side 2. Under rubrikken ”Hornsleths klammert” skriver avisen følgende:

”* Hornsleths smøreri stinker langt væk af ubehjælpsom hævn.

Vi vil da blæse på Stockmanns meninger (Hornsleth efterlyser mere selvstændig stillingtagen fra Camilla Stockmanns side, red.)!

Hun er bare en knalddygtig journalist, der for et par måneder siden afslørede, at Hornslets management systematisk betjener sig af løgn f.eks.

Til gengæld siger vi tak for, at den latterlige mand ikke afbildede sine egne kønsdele i makværket -så var vi da døde af grin.”

Politiken følger op

Kort efter offentliggørelsen af Politikens artikel om Hornsleths maleri, bringer avisen en ny artikel på nettet, der er en opsummering af læsernes reaktioner på den første artikel (”Politikens læsere raser over Hornsleth”, Politiken.dk, 8. december 2009 klokken 17.56). Blandt de læserkommentarer, som journalist Christina Zemanova citerer, er følgende:

””Fantasiløs, infantil og nedsættende reaktion på den afsløring af hans management, The Ivy, der fandt sted for et par måneder siden, men forhåbentlig dette langt om længe er med til at stoppe interessen for hans ligegyldige popkunst”, skriver Theodor Halois fra København V.”

””Billedet er en udstilling af Hornsleths ringe format som kunstner. Det er plat og under bæltestedet at sætte en journalist i sådan en pornografisk sammenhæng. Hornsleth har ikke noget værdifuldt eller banebrydende at sige som kunstner, men provokerer kun for provokationens skyld. Billedet er en pinlig udstilling af hans pubertære fornærmethed”, siger Marie Nørgaard Hedensted.”

Finnur Rasmussen fra København er citeret for følgende kommentar:

”Billedet kan vist ikke provokere nogen, vi har alle set pornografiske billeder, der var mere ekstreme end dét, selv om sofastykke-maleren Hornsleth virkelig har forsøgt at råbe ’se mig!’ meget højt. Folk kigger da også, når nogen råber op, men kigger hurtigt væk igen og går videre, når de opdager, der ikke er noget at se på. Stockmanns artikel om Hornsleth og The Ivy er dog meget opsigtsvækkende!”

Politiken citerer René Nielsen fra Vanløse for denne spådom:

”Jeg har ellers tidligere syntes, der var spændende vinkler på Hornsleths produktioner – men det her er bare plat. Ikke provokerende, ikke tankevækkende, ikke inspirerende – bare plat. Jeg kom sådan til at tænke på en elev i 3. klasse, der tegner tissemænd og tissekoner på skolens toilet. Mon ikke dette kommer til grundlæggende at erodere den generelle opfattelse af hans virke?”

Politiken fremstiller Hornsleth entydigt negativt

Christina Zemanova citerer i sin artikel Theodor Halois fra København V, Marie Nørgaard Hedensted, David Henningsen fra Vanløse, Finnur Rasmussen fra København, Rasmus Friis fra Åbyhøj, Inger Hansen fra København og René Nielsen fra Vanløse. Alle syv forholder sig entydigt negativt til Hornsleth. Desuden citerer Christina Zemanova ”politiken.dk’s læsere” for at kalde Hornsleth ”en presset og fantasiløs mand”. Formuleringen stammer fra Troels Danielsen fra København K (11:14).

Politikens journalist Christina Zemanova fremhæver altså otte negative kommentarer. Men en gennemlæsning af Hornsleth-artiklens kommentarer frem til 8. december 2009 klokken 17.56, hvor Christina Zemanovas artikel blev publiceret på Politiken.dk, viser, at det ikke er alle kommentarer, der er negative.

Christian Pedersen fra Kokkedal (klokken 09:44 8. december 2009) skriver for eksempel:

”Ha ha…hold da kæft…så er der knald på!”

Morten Ørum fra Århus (klokken 10:07)reagerer på en tidligere kommentar, der mener, at Hornsleth nedgør Stockmann. Morten Ørum roser Hornsleth:

””nedgøre hende ved at portrættere hende i en pornografisk kontekst” .. jaøh.. altså hun bliver røvpulet af en storpikket neger, ikke? – but seriously. Det er en god kommentar på moderne og postmoderne kunst i sig selv, synes jeg. Meget af det – og faktisk DET MESTE af det – er noget opreklameret, talentløst lort.”

Torsten Flidelius fra KBH (11:06) konstaterer:

”Politiken har ikke følt sig så krænket siden muhammed-tegningerne. :) ”

 Jesper Ordrup fra Vipperød (11:24) har lavet værket ”Reproduktion test 1”, hvor Hornsleth sutter pik på en neger. Om det er en ros er svært at vide. Det er under alle omstændigheder parafrase og homage:

”http://dl.dropbox.com/u/572995/hornsleth/infantil.jpgSynes faktisk det er fantastisk og ægte kunst. “Reproduktion test 1″ hedder værket.”

Peter Arnesen fra Århus (11:24) skriver:

”HA!!! det virkede”

Mads Nielsen, Kbh (11:26) er enig:

”Jamen suk… Det virker jo! Først en hel artikel om billedet (som nok egentlig burde have været af Hornsleth selv, der bliver taget i røven) – og så alle disse kommentarer. “Mission accomplished! Tihi, hvor er jeg altså kontroversiel”, kan Hornsleth så tænke.”

 Lizzi Johannesen fra Aalborg (11:34) fremhæver Torsten Flidelius’ kommentar:

”Torsten Flidelius KBH “Politiken har ikke følt sig så krænket siden muhammed-tegningerne. :) ” ;-) ”

Ernst Vrang, Kbh N (11:45) er også kritisk overfor Politiken:

”Han (Hornsleth, red.) får da i hvert fald vist Politikens læserskare som den store (m)enighed, den er.”

Kasper Brandt, KBH (11:53) mener, at Hornsleth skubber Tal R af tronen som konge af ”hypet PR maleri”:

”At klistre et hoved på et pornobillede i Photoshop og derpå vælte sine sædvanlige “wanna be Ralph Steadman” -streger og kønsløse plamager ud over, flot! Her er Hornsleths niveau fint illustreret. Hypet PR maleri har fået en ny konge, Tal R er skubbet af tronen. Gab da en omgang talentløst teenage oprør.”

Morten Andersen 2500 (11:59) er begejstret:

”Sjovt at se hvordan lidt hud på forsiden kan lokke læsere til. Og så en god gammeldags anal-penetration over artiklen til at forarge og fornøje. “Dagens mest læste”, selvom det jo ikke ligefrem er en sensation. Kunstens svar på Sidney Lee krydret med analsex, så bliver det ikke bedre.”

Niels Christian Cederberg, København N (12:07), griner:

”Jeg klasker mig på låret af grin. Jeg synes Camilla Stockmann skal være stolt!”

j smith fra frederiksberg (15:12) skriver om den danske andedam:

”Hmmmm…der er vel mest tale om cafe-au-lait forfængelighed på begge sider. Tænk, hvis man bare havde ladet som ingenting, som det jo er. Men interessant at en artikel som denne udløser foreløbigt 73 komm., medens en artikel om noget vigtigt som f.eks. indretningen af fremtidens skole udløste 14! Det er når man ser sådan noget som dette at man tænker Cph. er for lille, alt for lille. En andedam.”

toby holm fra københavn (15:21) kritiserer Politiken:

”Der skal ikke mange hjerneceller til at gennemskue at hornsleth er en elendig kunstner, men hvad der er endnu værre er Politikens svinske sensationshungrende journalistik, der ikke tøver mes at vise en af deres egne i denne ydmygende kontekst. Imens sidder Hr. Hornsleth og fryder sig….øv”

Sanne Kirstein, Kbh Ø (17:27) perspektiverer:

”Men… er der ikke også noget om, at Stockmanns artikler sjældent er om kunst, men oftest om skandaler og sensationer i kunstverdenen? Olafur Eliasson sagde det samme i søndagens avis – dog noget mere sobert. Jeg synes at hendes artikler er spændende, men jeg kan godt forstå at kunstnere er frustrerede over, at deres arbejde kun kommer på forsiden hvis det bliver stjålet eller forfalsket.”

Agnes Vagn Christiensen fra Asserbo (17:33) er decideret positiv:

”Jeg kan godt lide dette billede. Klassisk, gammeldags, fysisk. Rutinepræget? Tjaaa, bum bum bum. Dansk kunst er stort set ikke andet for tiden – med det provokerer – den sm provokerer kunstneren får igen. Det er da en sjov idé, ikke videre originalt, men en genre som dukker frem fra tid til anden, som tiltaler mig, og som er yderst aktuel i et Danmark, hvor kunst er mere dekoration end sprog.”

Som mine fremhævede eksempler illustrerer, er læserkommentarerne til Hornsleth-artiklen ikke udelukkende negative, som man ellers får indtryk af, når man læser Politikens artikel om læsernes kommentarer til Hornsleths værk. Enkelte læsere kan ligefrem lide Hornsleths billede, nogen griner og en del kritiserer Politiken og Camilla Stockmann.

Sene kommentarer

Efter deadline på Politikens læserkommentar-artikel er der kommet flere kommentarer, der ikke er ensidigt negative overfor Hornsleth:

J. Carlsen fra Kbh (18:16) uddeler hug til lektor Mette Sandbye, der optræder som ekspert i Politikens artikel:

”Fantastiske reaktioner på en meget ensidig artikel, der handler om smagsdommeri fra smagsdommerne som aktion på en reaktion fra en ellers talentløs klatsmører. Et meget hurtigt meningsfællesskab er etableret og så går den vilde heksejagt. Fantastisk at Sandbye kan fortælle os, hvad der er sjovt og hvad der har kunstnerisk værdi. SÅDAN, vi har brug for strukturer, standarter og homogenisering …”

Torben Jespersen, KBH (18:30) kalder artiklen en tudekiks for Camilla Stockmann:

”Her gik man og troede, at Politiken gik ind for frisind og kreativitet, men nej….Godt gået, Hornsleth. Du skaber debat og forargelse. Dét er (også) kunst !!Hele artiklen her er en stor tudekiks for Camilla Stockmann.”

M. F. fra Kbh. N (19:05) skriver:

”På ‘journalistisk’ er der et ord der hedder luderjournalistik, der dækker over at få ‘gaver’ af dem man skriver om. Dette begreb udvider Hornsleth her, måske uden selv at vide det. Hvis journalister ikke erkender, at kun de (og IKKE verden) har et sprog og at sproget er grundlagt af personlig holdning frem for ’sandhed’, ja, så bliver man luderjournalist i større magtmæssigt perspektiv…ikda?!”

Amalie Petersen 2300 (19:08) ser Hornsleths værk som satire vendt mod magthaverne:

”Hornsleths værk er vel en del af en anerkendt kunstgenre, som skal provokere og vække til debat – især om magthaverne. En sådan plads har CS (Camilla Stockmann, red.) jo, når hun hårdt og kontant svinger pisken mod Politikens modstandere og dem der ikke passer med hendes cafe latte kunstsegment. Live and let live og de få forargede kernelæsere må acceptere, at kritikken og den grove satire vendes mod en af deres egne.”

Morten Andersen 2500 (19:27) uddeler hug til Politiken:

”Dejligt at se hvordan kavaleriet af BT-hvæsere er kommet Hornslth og lavkulturen til undsætning! Og ligeledes dejligt er det at betragte hvordan Politiken agaerer tabloid-avis med nye agitatoriske artikler i føljetonen. Hvis bare Politiken.dk havde anal-penetration og kunstdebat i smuk forening på forsiden hver dag, så ville sidens popularitet hurtigt overgå både facebook og google i daglige hits.”

peter jensen fra kbh n (20:18) roser Hornsleths billede:

”flot billede anyways”

Nicolaj Villadsen fra hvidovre (20:37) kritiserer Politiken og mener, at avisen er hyklerisk:

”Hehe, der bliver nævnt Pia K. som argument for, at “så ville i også føle jer krænket”. Men nej, tænk jer nu om, Pia K. er blevet udstillet på de mest krænkelige måder der findes. Hvis det havde været Pia k. som var i denne situation, så havde Politikken klappet i deres små hænder. Jeg kan lige forestille mig overskriften “hvor er kunstnerens ret til ytringsfrihed, HVA Pia?”. Pinlig avis. Pinlig!”

hans jensen, odense (21:22), skriver:

”hold da kæft hvor er mange folk sippede! det er da skide skægt, en gadedrengs gadedrengeråb. desuden mener jeg meget af hans kunst er enormt fedt at se på, så huld i om de kloge vil kalde det kunst. desuden tror jeg han tjener fedt på det og kan man vel ikke rigtig argumentere imod.”

Sanne Kirstein fra Kbh ø (22:25) kritiserer Politikens prioriteringer:

”Sol Nilsen skriver: “Hvad skulle der ellers på forsiden? En kunstner, der fortæller om tankerne bag en installation?” Ja, det ville da ikke være så skidt for kunsten, hvis det skete. CS artikler er gode. Men jeg mener også, at det er trist for kunstlivet, at det mest er sensations-kunstjournalistik, der bliver forside-prioriteret hos Politiken, og jeg tror at mange kunstnere er skuffede over det.”

J. Smith fra Frederiksberg (klokken 01:07 9. december 2009) mener ikke, at Kristian Hornsleth og Camilla Stockmann fortjener den store opmærksomhed, der er blevet dem til del:

”Var med tidligere som ca. 70. kommentar. Jeg kan ikke tro at vi har passeret nummer 111 om noget så betydningløst som en som at H. og CS. bare laver det de gerne vil. Tillykke til begge. Vil jeg huske H. om 10-20-100 år? Måske, jeg kan tvivle. H. og CS. diskurs har givet dem deres 15 minutter som de begge har glæde af. Jeg spildte 15 af mit. Begge blev helt uretfærdigt større end deres hat i dag.”

Forfatter Martin Kongstad, København N (02:38 9. december) ser maleriet som en hyldest til Camilla Stockmann:

”Jeg fortolker maleriet som en hyldest til Camilla Stockmann. Hun har været rigtig god som kunstjournalist i det seneste års tid. Hun er jo den eneste grundige af slagsen i Danmark og har gravet mange bemærkelsesværdige ting frem, den om The Ivy blandt andre. Jeg tror Hornsleth forsøger at vise, hvor meget vi mænd holder af smukke og intelligente kvinder.”

thomas andersen 2100 (klokken 18:08 9. december) mener, at Hornsleths billede er et svar på tiltale:

””den sorte herre” skriver Camilla S ganske upassende i artiklen om KHs manager – mon ikke KH søger at give svar på tiltale med det specielle kunstværk – ubehageligt ja – krænkende nej”

Rolf Rasmussen fra Lyngby (klokken 01:04 10. december)gør opmærksom på, at Politiken sletter kommentarer:

””Var med tidligere som ca. 70. kommentar. Jeg kan ikke tro at vi har passeret nummer 111 om noget så betydningløst “. .. . Meget forståeligt. Tælleren viser da også noget mindre. Man må heraf kunne udlede, at katolikkernes mani med at slette kætterske tanker egentlig ikke havde noget med religion at gøre.”

Rolf Rasmussen fra Lyngby (klokken 01:59 10. december) skriver tre kvarter senere en ny kommentar, hvor han tilbageviser en tidligere kommentars kritik af Hornsleths malerier og i stedet sammenligner Hornsleths Stockmann-billede med Picassos Guernica:

””90% af billederne er udklip fra div. ‘herre-magasiner’, tilsat den samme farveskala-pludder-pladder. Gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab.’Kunst’ ?…min bare r..”. .. . Naturligvis er det kunst. Det er da ligeså abstrakt som Picassos Guernica.”

B Jensen Hallerup (klokken 11:56 10. december) citerer en tidligere kommentar:

””Mange af Politikens kernelæsere har ikke følt sig så krænkede, siden udgivelsen af muhammmedtegningerne”.”

Kirsten Juvik fra 2100 Kbh Ø (klokken 12:40 10. december) er muligvis enig(?):

”Det her er på niveau som Muhammedtegningerne…”

Signaturen Ej rent mel i posen (klokken 12:59 10. december) angriber Camilla Stockmann:

”Ok. Jeg har skrevet dette indlæg før. Men det er blevet slettet. nu gemmer jeg et screendump af indlæget. Stockman skal passe på, med sine udtalelser om IVY. Hun skriver selv artikler hvor hun direkte har ignoreret kilden i artiklen, og skrevet, hvad der så må betragtes som direkte løgn. Måske af populistiske grunde. I hvert fald skal hun nok feje for egen dør først. Bevis kommer hvis ønsket..”

Billedkunstner Frode Steinicke fra Sporup (klokken 18:24 12. december) giver et bud på Hornsleths motiv:

”Jeg forstår faktisk ikke man har så svært ved at forstå Kristian Hornsleths motiv med sit fotobillede og symbolikken i billedet.Det von Hornsleth gør er at ændre Gøran Albinsson-Bruhner berømte statement; – At slås med en journalist er som at slås med et stinkdyr. Selv om du vinder, sidder lugten tilbage. Kristian Hornsleth ændre bare statementet til; – At slås med en kunstner er som at slås med”

Frode Steinicke (klokken 18:25 12. december) følger op med et spørgsmål:

”Ikke for at jeg skal sige noget, men som mand tænker man nu alligevel lidt på, hvem mon det er der køber Kristian Hornsleths bronze og aluminiums pik-afstøbninger med signatur, på Lauritz.com hvor disse kunstværker tilsyneladende går som varmt bagerbrød, i store oplag? Personligt kender jeg mange flinke mandlige kunstsamlere, men ingen af dem har købte hans pik endnu; – påstår de. Til gengæld har ”

Fortsættelsen fra Frode Steinicke (klokken 18:27 12. december) følger to minutter senere:

”fortsættelse;Til gengæld har de næsten alle sammen læst om Michael Laudrups tænder (bog af Camilla Stockmann og Maise Njor, red.), men det har selvfølgelig nok ikke noget med den sag at gøre.Hvem det egentlig er der køber alle Kristian Hornsleths pik afstøbninger var måske et spørgsmål Camilla Stockmann kunne stille Kristian Hornsleth, hvis hun engang får sit eksklusive interview med ham.”

Rolf Rasmussen fra Lyngby (klokken 19:46 12. december) giver sit bud på købere af Hornsleths pikafstøbninger:

””Hvem det egentlig er der køber alle Kristian Hornsleths pik afstøbninger var måske et spørgsmål Camilla Stockmann kunne stille Kristian Hornsleth2. .. . Måske er det Anette Vestergaard. … .»Kom nu piger! I skal ikke holde jeres seksuelle begær tilbage. Først den dag, en kvinde tør ønske sig et massageapparat i fødselsdagsgave, er hun frigjort«.. . .http://politiken.dk/debat/article834675.ece”

claudio hasnen fra 2100 (klokken 10:39 13. december) kritiserer Politikens ”tudejournalistik”:

”Hold da op en omgang tudejournalistik!! “Politikens Læsere raser over Hornsleth”…? Jeg har flere gang før overvejet at Politiken simpelthen er for farvet til mig. Nu er jeg ikke i tvivl længere! Det her minder mest af alt, om den del af befolkningen, der går på museum, kun for at sige “Det kunne min 3 årige også lave”, og ellers kun selv oplever succes, når de ser “fedme programmer” på Kanal 5.”

Mette M fra København (klokken 12:41 14. december) understreger aktørernes interessefællesskab:

”Hornsleth og Politiken behøver hinanden. Førstnævnte er med sin ligegyldige popkunst inkarnationen af den placebo-kultur som blomstrede (visnede!) i Danmark efter Rindalismens smålige kritik at dansk kunst. Rindalismen markerede således starten på en doven, værdi- og ideforladt kunst- og kulturelite, der producerede en masse ligegyldige værker og forestillinger, som ikke mødte kritik.”

Mette M (klokken 12:44 14. december) gør sig flere interessante overvejelser:

”Kunstverden i Danmark kunne slippe af sted med deres ligegyldige kulturproduktion alene fordi de citerede (den venstreorienterede) kulturelite i deres værker og fordi ?rindalismen? blev brugt som hold-kæft-bolsje overfor enhver der udsatte deres produkter for kritik. Facit: dansk kunst er for hovedpartens vedkomne ligegyldigt og blottet for legitimitet (jf. MUhammedkrisen). Ganske som Politiken…”

Rolf Rasmussen fra Lyngby (klokken 15:38 14. december) afslutter kommentarrækken med en replik til en tidligere kommentar og et link til en indscannet artikel:

””så havde han (Hornsleth, red.) taget et foto af sin egen bette penis og lagt ind i billedet, men det tør han jo ikke, for han er pigefornærmet.” ? .. … . Utvivlsomt. Piger, der bliver fornærmede skriver som regel “Teach me real love” (titlen på Hornsleths billede, red.)på plankeværket . .. . http://www.rolf-r.dk/artikels/030405_POL_Den_indre_svinehund_skriver_transparanter.jpg”

(klokken 20.08 tirsdag 15. december 2009 var der indkommet 116 kommentarer til Politikens Hornsleth-artikel)

Kvalificeret debat

Torsdag 10. december 2009 har Politiken igen fat i Hornsleth-sagen. Det er avisens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard, der skriver om ”Kunsten i virkeligheden”. Anita Bay Bundegaard hilser kunstnernes kritik af medierne velkommen, men fremsætter ønske om, at den var lidt mere kvalificeret:

”Der er en lang og god tradition for, at kunstnere kritiserer pressen for ikke at tage kunsten alvorligt.

Traditionen er god, fordi det er en livsbetingelse for en avis at blive holdt til sagen – af læserne generelt og af fagfolk, der ved noget om tingene.

Derfor er det sådan set også helt fint, at to billedkunstnere, Olafur Eliasson og Kristian von Hornsleth , fra hver sin vidt forskellige vinkel for nylig har skældt ud på Politikens dækning af billedkunsten. Vi vil altid gerne gøre det bedre, og vi vil gerne bekræftes i, at det betyder noget, hvad vi skriver.

Kritikken er velkommen, de to konkrete udfald er bare – for nu at kritisere kritikken – hverken rammende eller begavede.”

Om Kristian Hornsleth skriver Bundegaard:

”En af de kunstnere, der havde indgået aftale med Ivy, var Kristian von Hornsleth , og vi henvendte os til ham for at få en kommentar til de oplysninger, vi havde om firmaet. Dengang havde han ingenting at sige.

Nu har han imidlertid genvundet mælet og begået en fotomontage, der forestiller Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann, som bliver taget bagfra af en sort mand, mens to andre ligeledes sorte mænd står med erigeret lem og venter på, at det skal blive deres tur (Anita Bay Bundegaard er i øvrigt den første – bortset fra undertegnede – der hæfter sig ved mændenes hudfarve, red.). I avisen i tirsdags sagde von Hornsleth , at han vil udstille, at Stockmann aldrig mener noget i sine artikler, men lader andre tale.

HER BURDE vi måske, ifølge Olafur Eliasson, først og fremmest give værket en anmeldelse med hjerter og det hele. Frem for at beskæftige os med den selvmodsigelse, kunstnere roder sig ud i, når de vil have opmærksomhed om deres værker, men bliver mopsede eller slår under bæltestedet ( bogstavelig talt), når de indgår i den kritiske offentlighed, de skaber kunst i.”

Bundegaard konkluderer:

”Kristian von Hornsleth kan man overhøre, indtil han kommer med noget, der er værd at tage alvorligt. Olafur Eliasson peger på noget væsentligt, men reducerer sig til lobbyist for kunsten som sådan i stedet for at anerkende, at avisens rolle er en anden end kunstværkets.

(…)

SOM JOURNALIST gør Camilla Stockmann sit arbejde og skriver om virkeligheden.

Ved siden af bl. a. Stockmanns artikler trykker vi (Politiken, red.) flere gange om ugen anmeldelser af billedkunst plus omtaler og anbefalinger af udstillingerne. Og vi interviewer kunstnerne, der således selv kommer direkte til orde og kan sige deres mening og komme med deres kritik, hvad enten den er velfunderet eller ej.”

Læserne siger fra

Fredag 11. december 2009 er det de menige læseres tur i Politiken. På debatsider skriver Stine Bork Kristensen fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) om ”Hornsleths gabestok”:

”Hornsleth , der postulerer at være post-ditten og datten er konform og reaktionær: Ifølge ‘ kunstneren’ – for en sådan uden anførselstegn er man kun, hvis man selv kan skabe og ikke bare som Hornsleth skaber sig – har Stockmann selv bedt om at blive taget/voldtaget af Hornsleths virile pensler til offentlig skue.

At bemægtige sig kvinder, der deltager aktivt i samfundslivet/mener noget/vil noget, eller med Hornsleths egne ord om Stockmann »er ude med riven«, med vold og magt og gabestok har altid været og er stadig mange steder på kloden magtens våben til at holde kvinder, der er »ude med riven«, nede.

Det er dumt og dovent: et primitivt og barnagtigt svar på en kulturjournalists undersøgende og kritiske artikler om det danske kunstmiljø. ”

Jan Irhøj er heller ikke begejstret for Hornsleth. Under rubrikken ”Det er for plar” skriver han:

”Manden, de kaldte Hornsleth , har haft fingre i noget billedmanipulationssoftware og sat journalist Camilla Stockmanns hoved på et pornobillede.

Meget dygtig mand. Jeg mener ikke hans maleriting eller eventsjov – men hans evne til at få navnet gratis i avisen, gang på gang.

(…)

Omtale. Form er vigtigere end indhold i store dele af Danmarks kulturliv.

PS: Men i øvrigt: Hvad siger pornomodellerne til at få et andet hoved på?.”

 

Pikken som hold kæft-bolche
To dage efter Ekstra Bladets første artikel (10. december 2009) følger Information ved journalisterne Lillan Clemmensen og Louise Helstrup Guldager op med den mere kildetunge artikel “Hornsleth bruger jo pikken som hold kæft-bolche” (Lagt på information.dk 10. december 2009 kl. 18:50. Bragt i den trykte udgave 11. december 2009 på side 16 i 1. sektion. Senest opdateret 10. december 2009 kl. 22:09, red.), hvor forfatter og smagsdommer Leonora Christina Skov, B.T.’s nyhedschef og tidligere smagsdommer Simon Andersen og den danske performancekunstner og provokatør Uwe Max Jensen (undertegnede, red.) diskuterer rimeligheden af Kristian Hornsleths værk.

Artiklen stiller spørgsmålet om, Hornsleths maleri er ”offentlig voldtægt eller skulderklap” og kalder i øvrigt maleriet for Hornsleths ”bud på et vredt læserbrev”.

Leonora Christina Skov, der præsenteres som kulturjournalist på Weekendavisen, finder ifølge Information Hornsleths collage dybt krænkende:

”Hornsleths billede er en offentlig voldtægt. Billedet viser afmagt fra en mand, der ikke ved, hvordan man kommunikerer mennesker imellem. Hornsleth bruger pikken som hold-kæft-bolsje i en yderst primitiv kommunikationsform, og billedet kvalificerer sig slet ikke som kunst.”

B.T.’s nyhedschef, Simon Andersen, kalder derimod billedet ”fantastisk”:

”Jeg er naturligvis med på, at billedet er provokerende og ulækkert, men hvis jeg var Camilla Stockmann, ville jeg være dybt beæret. Billedet er en hyldest til hendes journalistiske evner i at udfordre folk som Hornsleth og deres kunstneriske hysteri,” siger Simon Andersen til Information.

Performancekunstneren Uwe Max Jensen (undertegnede, red.) opfatter også værket som en hyldest:

”Det her er et fremragende værk, der minder mig om Andy Warhol og hans billeder af Marilyn Monroe. Han (Kristian Hornsleth, red) ophæver hende (Camilla Stockmann, red.) som vor tids store ikon, der er seksuelt tiltrækkende og som alle mandlige journalister gerne vil i lag med. The Ivy er anstødet, men hun er først og fremmest udvalgt, fordi hun er lækker.”

Artiklen fortsætter:

”For Uwe Max Jensen er Hornsleths billede så overdrevent, at det ikke er krænkende. I stedet kalder han det »satire«. Han mener, at Hornslet svarer med et billede, fordi det er hans udgangspunkt som kunstner. Når han ikke vil udtale sig i Camilla Stockmanns første artikel, er det, fordi han ikke ønsker at svare på kulturjournalistikkens præmisser.

”Kald det bare plat, men det er hans måde at respondere på. Det er jo hele pointen med kunst – at man ikke behøver at argumentere,” siger Uwe Max Jensen og fortsætter:

”Kunst kan sagtens provokere ved at være plat, og det er faktisk svært at være plat på en måde, hvor det bliver subtilt”.”

Leonora Christina Skov er ikke enig:

”Dybest set er det bare et meta-billede på, at Hornsleth føler sig taget i røven af Camilla Stockmann og hendes virkelig stærke artikel,” siger hun til Information.

Information lader Camilla Stockmann få det sidste ord:

Selv har Camilla Stockmann også svært ved at se morskaben i billedmanipulationen:

”Hvis det her (Hornsleths maleri, red.) en joke, så er det en meget speciel form for humor, og jeg ville være nødt til at være inde i hovedet på Hornsleth for at se det lårklaskende morsomme i motivet.”

 
 
Fredag 11. december 2009 klokken 12.02 linker Leonora Christina Skov til artiklen i en statusopdatering på Facebook. Linket er ledsaget af denne formulering:
 
“Så fik jeg (Leonora Christina Skov, red.) da heldigvis mulighed for at begave Informations læsere med min uforgribelige mening om Hornsleths makværdige Camilla Stockmann-maleri. Med tak til Annette (Leonora Christina Skovs kone Annette, red.), der konciperede pikken som hold kæft-bolche.”
 
17 personer synes godt om Leonora Christina Skovs statusopdatering. Heriblandt forfatter og provokatør Synnøve Søe, mag.art i kunsthistorie fra Århus Universitet og ph.d-stipendiat i dansk fotografihistorie ved Det Kgl. Biblioteks forskningsafdeling – Louise Wolthers, forfatter AnneLise Marstrand-Jørgensen og journalist Trine Villemann.
 
Statusopdateringen fører flere kommentarer med sig:
 
Tidligere Forfatterskole-elev Katinka My Jones er den første på banen:
 
“Ja, tak for det.”
 
Syv minutter senere (klokken 12.13) replicerer Leonora Christina Skov:
 
“Jeg spørger stadig mig selv: Ville Simon (journalist Simon Andersen, red.) og Uwe (billedkunstner og journalist Uwe Max Jensen, red.) monstro argumentere på samme måde – nemlig, at maleriet er et stort kompliment til Camilla (Stockmann, red.) - hvis det var dem selv, der var afbilledet. F.eks. gangbang’et af fire mænd og en dildo?”
 
Det får Katinka My Jones til at svare:
 
“Ej, men hvordan fanden skulle det kunne være et cadeau, nogensinde? Som da man var lille og det var et stort kompliment, når drengene bandt en til et træ og hældte vand i ens skoletaske? I så fald skal jeg også til at tage det som et kompliment, når fremmede mænd på gaden tager mig på røven / spørger hvor meget det koster. (Det er sket flere gange, og altid iført lang tækkelig vinterfrakke.) Men det korte svar er nok: nej.”
 
Peter Heydenreich, der har kommenteret flittigt hos Leonora Christina Skov mod Kristian Hornsleth, bidrager med følgende:
 
“Fint, bare ked af at du brugte ordet “kunstner” i forbindelse Hornsleth.”
 
Mona Madsen skriver:
 
“Hvis jeg var Camilla Stockmann ville jeg ikke spilde nok engagement på fjolset (Kristian Hornsleth, red.) til at føle mig krænket. Det er så langt ude, at det bare er latterligt.”
 
Poul Lange, den i Brooklyn bosiddende danske grafiker, stiller et spørgsmål:
 
“Simon Andersen, Uwe Max Jensen – et par nye navne til min liste: “hvordan i alverden kunne nogen finde på at spørge om deres mening?”.”
 
Liv Rolf Mertz er enig:
 
“@ Poul: Åh, HØRT!!!”
 
Tobias Raun, der er mag.art. i kunsthistorie fra Århus Universitet og nuværende Ph.d. stipendiat på RUC (Roskilde Universitets Center, red.), går skridtet videre: 
 
“Åh Gud! Kunne næsten ønske billedet af netop Hornsleth, Simon og Uwe “gangbang’et af fire mænd og en dildo”"
 
Poul Lange replicerer:
 
“Som mand ville jeg føle mig stærkt krænket over et sådant billede, og jeg mener også det ville være dybt nedværdigende for dildoen.”
 
Billedkunstner og blogger Frode Steinicke konstaterer:
 
“Der blev jeg da godt nok lige snydt.
Da jeg så Mr. von Hornslets flotte farverige foto-maleri, troede jeg lige det var en Hommage á Louise Frevert.
Men Camilla Stockmann, ser sgu da osse dejlig ud!”
 
Så er det forfatteren Maria Hellebergs tur:
 
“Hornsleth KUNSTNER? så er der edder mane mig mange her i landet der kan pynte sig med den titel…”
 
Thomas Jonathan Morgan mener, at Hornsleth hævner sig på Camilla Stockmann med sit billede:
 
“flot kritik Leonora. Jeg er ret enig; sikke noget at udsætte alle og enhver der har øjne for!??
Det tydelige hævnmotiv gør at jeg ikke engang har lyst til at tage stilling til sådan ét billede……………..”
 
Maria Helleberg tager tråden op:
 
“Hornsleths hævnbillede er på samme plan som når man råber LUDER efter en kvinde, som har sagt noget, man ikke kan lide…”
 
Christina Andersen skriver:
 
“Hvor usmageligt. Politiken skulle skamme sig.”
Skuespiller Kirsten Norholt skriver lørdag (12. december 2009, red.) over middag en kommentar:
 
“Hornsleth har en underbemandet pik, og er ikke kommet længere, end at lege med den lille diller og fingermaling…SAMTIDIG!”
Som trold af en æske

Søndag 13. december 2009 springer den tidligere komiker og nuværende kunstmaler Thomas Eje som trold ud af en æske for at kommentere på Hornsleths maleri i Ekstra Bladet (”Linie 3 er ikke død”):

”I tirsdags kom det frem, at billedkunstner m.m. Kristian Hornsleth har lavet en pornografisk billedcollage af Politikens kultur-journalist Camilla Stockmann.

Og Thomas Eje vil ikke afvise, at han tager til genmæle på vegne af den forurettede journalist:

- Det billede skal jeg da lige se nærmere på. Det kunne da godt være, at jeg kunne finde på at lave noget på Hornsleth igen, siger han.

Thomas Eje har før gjort grin med Kristian Hornsleth, hvis billedcollager går til meget høje priser.

Det tog dog blot 15 minutter for Eje at male to meget Hornsleth-inspirerede billeder, som han kun vil sælge for 100 millioner dollars.

Det ene billede, ‘Frem Med patterne’, har Eje dog valgt at forære Hornsleth .

- Ja, han ved det bare ikke. Han har i hvert fald aldrig hentet billedet eller kommenteret, at jeg har lavet det. Men det er jo egentlig kærligt ment, siger Thomas Eje.”

 

God reklame!
Fredag 11. december klokken 18.01 linker gallerist Tom Franke Nielsen til Informations artikel “Hornsleth bruger jo pikken som hold kæft-bolche” på Hornsleth-gruppens side på Facebook. Det medfører en kommentar fra Nick Nyborg:
 
“god reklame!! fortæl ham Hornsleht at han skal komme i gang med at designe nogle ski/snowboard i stedet – kunne fandme være klasse!!!!”
Torsdag 10. december havde Hornsleth-gruppen 843 medlemmer. Tallet er søndag over middag vokset til 846 medlemmer. Den massive eksponering af Kristian Hornsleth i medierne har altså ikke fået gruppens antal til at vokse betragteligt. Skjult i tallene kan der være et betragteligt antal mennesker, der har meldt sig ud af gruppen, mens endnu flere så i sagens natur har meldt sig ind.
Visuel selvmordsbombe
 
Lørdag 12. december 2009 skriver Politikens signatur “sundstrøm” en artikel om, at hoffotograf Steen Brogaard sætter en advokat på Kristian Hornsleth, fordi kunstneren har misbrugt et af Steen Brogaards fotografier:
 
http://politiken.dk/kultur/kunst/article858272.ece
 
Journalist og blogger Chris Alban Hansen linker lørdag klokken 16.25 i en statusopdatering til Politikens artikel med følgende kommentar:
 
“Kristian Hornsleth: Kunstner eller undsluppen patient?”
 
Hans Lauring svarer på spørgsmålet klokken 16.50:
 
“Det sidste. Overvejede også om det ville være en god idé for Politiken at gå ophavsretsvejen mod Camilla Stockman kollagen… det er garanteret en af deres fotografer, der har skudt det brugte portrætfoto. Men det sjoveste ville nu være, hvis en af de pornofotografer, hvis ophavsret han krænker, hev ham i retten.”
 
Chris Alban Hansen replicerer:
 
“Det groteske er da, at han (Kristian Hornsleth, red.) sælger plakaterne for 1.200 kroner stykket. Det viser, at han bør have undersøgt sit hoved.
 
Gad i øvrigt vide, om det kategoriseres som hæleri, når nu fotografierne ikke er hans?”
 
Billedkunstner Honey Biba Beckerlee, der er datter af den tidligere Gasolin-guitarist (og nuværende kunstner) Franz Beckerlee, skriver i sin statusopdatering lørdag klokken 16.33:
 
“Det var vist lidt af en visuel selvmordsbombe Hornsleth fik lavet sig der. Det eneste der ærgrer mig, er bare at han tog hele den skrivende kunstskare med sig ned…”

I soveværelset

Personligt mener jeg, at det er et okay billede, Kristian Hornsleth har taget. Jeg forstår bare ikke, hvordan han har fået adgang til Camilla Stockmanns soveværelse?

 
Mere om Kristian Hornsleth her:
 
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?roskilde+festival+2009+kunsten+tog