Er Anni Brinch(Fønsby) og Erik Damgaard årets performance kunstnere?
Af Andreas Hansen | 11/08 - 2009 i Uncategorized
Ingen kommentarer »
Nogle læsere af denne blog vil måske spørge hvordan jeg er kommet på den, i og for sig ret indlysende idé? Det kommer sig af at jeg har været inde i Fotografisk Center, for tiden placeret i Amaliegade 28 Kbh. K. (herom mere på Kunstavisen DK.) Her kan man se et af de kvindelige koryfæer Amanda Lepore fra det galehus som Warhols univers også var, hun ligner vores alle sammes Anni på en prik med de karakteristiske læber og andre fremtrædende fordele. Det viser hvor meget Warhol og Co. var forud for sin tid også når det gælder sansen for det groteske. Nu er mit personlige kendskab til det selebre par begrænset, for at sige ikke eksisterende, så jeg ved ikke om det er direkte eller indirekte at Fru Fønsby er inspireret af Warhol og konsorter, men hvis jeg har forstået det ret, har hun forstået at udnytte inspirationen kommercielt. Så, hvis man ser hendes fremtræden som en performans aktion, må det siges at leve op til regeringens mere eller mindre udtalte ønske om at kunst skal kunne betale sig!
Fængslet på grund af sin overbevisning ?
Hun blev ganske vist smidt i fængsel og skal igen ind og afsone, men hun er jo langt fra den eneste kunstner, der er blevet smidt i fængsel fordi samfundet, ikke har kunnet accepteret deres idéer. Og mens hun sidder inde, får hun rigeligt tid til at skrive sine erindringer som forlagene for tiden overbyder hinanden for at få fat i.
Der blev tryk på Bogforum når hun præsenterer sit værk og det med et helt andet publikum end man er vant til der. Hvis det bliver Susanne Brøgger man sætter til at interviewe Fønsby og hendes utrættelige supporter, Damsgaard, han der forstår at smile sig gennem alle nederlagene, en rigtig postmoderne antihelt, garanterer jeg for at det Bogforum vil gå over i historien.
Faktisk har jeg ind imellem spekuleret over om det ikke var folkene bag den 11 time der står bag det hele, fordi de ønskede et folkeligt gennembrud, i stedet for at være henvist til at sende på den glemte kanal på et tidspunkt, hvor alle fornuftige mennesker er gået i seng. Men når den teori formentlig ikke holder er det fordi DR, s budget i disse sparetider ikke rækker til at finansiere et så gennemført et koncept. Det er jo ikke X-factor eller et andet virkeligt vigtigt program for DR..
Vi må lære at tilgive
Sandheden (hvad det så er for en størrelse) er nok den, at virkeligheden overgår fantasien og det de fleste konceptkunsternere, formår at komme op med, virker temmelig mat sammenlignet med Damgaards/ Fønsby. Jeg går ud fra at der ikke er nogen bitterhed fra de professionelles side, fordi de er blevet overgået af en amatør. I modsat fald må de lære af Fønsbys storsind og lære at tilgive.
PS: hvis denne blog ikke bare var et tankeeksperiment, men at det viste sig at det rent faktisk var et kunstnerisk eksperiment det drejede sig om (og hvem ved nu om dage?) Vil der så rejse sig en storm af folkelig forargelse og raseri, fordi masserne vil føle at de var blevet bedraget?
