Karl Bartos, der i perioden 1975 til 1991 var medlem af den legendariske tyske gruppe, Kraftwerk, gav fredag aften koncert i Studenterhuset i Aalborg. Det var en optræden med både Kraftwerk-klassikere og nye numre fra Bartos’ egen hånd på sætlisten.

Med på scenen sammen med Bartos var Mathias Black, der stod for de fleste vokale indslag. De to musikeres optræden var kendetegnet af en stram, men medrivende økonomisering med det sceniske udtryk. Til gengæld var der tilsvarende knald på koncertens billedsprog, der blev formidlet af to storskærme bag Bartos og Black. Karl Bartos kalder sig da også meget passende billedmusiker.

Billedsiden bestod blandt andet af piktogrammer i bevægelse og filmklip fra 1960’erne, der var klippet sammen med overlegen akkuratesse. Det var stramt, det var velkomponeret, og det var behageligt at se på.

Da koncerten var slut, takkede Karl Bartos Studenterhuset for stedets ”gæstfrihed” (hospitality) på storskærmen, og der var også tak til stedets frivillige fra garderobepersonalet over parret i døren til de, der stod for teknikken.

Karl Bartos giver koncert på Klub Golem i Odense i aften klokken 22. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Kulturmaskinen:

http://www.kulturmaskinen.com/Nyheder/Karl%20Bartos.aspx

Læs yderligere en anmeldelse af Karl Bartos her:

 http://gaffa.dk/Forum/index.php?topic=6397.0

Karl Bartos’ hjemmeside:

http://karlbartos.com/