ARoS i Krise
Kunstmuseet ARoS er i dyb økonomisk krise – igen. Der mangler akut 3 mio. kr. og man er på randen af betalingsstandsning! Faktisk er det nu tredje gang museet er inde i en farlig nedadgående spiral. Kommunen har akut bevilget en ekstraordinær kassekredit på 1,5 mio. kr. men også stillet en skrappe betingelser:
- Revideret budget 09 for at minimere underskuddet; Plan for afviklingen af kassekreditten; Ansættelsesstop; Justering af niveauet for særudstillinger frem til 30.6.10; Ekstern analyse af økonomien; Alle særudstillingers budgetter og regnskaber skal fremlægges separat;

Den politiske tvekamp
Situationen er kørt op i spids og bestyrelsesformanden, Jørgen Dissing, er gået og smækket med døren. Vel nok mest i protest mod det politiske niveau. Eller rettere de politiske niveauer – for kritikken er både rettet mod de århusianske politikere for at sove i timen og være urealistiske i deres forventninger. Og for at den tidligere rådmand ikke har opfyldt sit løfte om at hjælpe, da kan i god tid blev informeret om, at man styrede mod endnu et stort underskud.
Men anklagen er også meget direkte rettet mod kulturministeren og Folketinget for at udøve markant forskelsbehandling mellem hovedstadsområdet og resten af landet efter en gammeldags nedladende opfattelse af hovedstad kontra provins.

ARoS – ARKEN
Dissing og museets direktør har været ude med riven og påpeget, at det næsten lige så store ARKEN modtager 8 mio. kr. mere i statsstøtte end ARoS, og at ARKEN oprindelig ikke var at regne som et københavner museum. I ARKENs tilfælde er der også sket det, at museet har kvit og frit fået overdraget sin grund og bygning til en værdi af 238 mio., mens ARoS skal betale leje til kommunen.
ARoS har efter et succe sår i starten med over 300.000 besøgende måtte se antallet støt falde og nu ligge på 218.000 (hvilket dog er mere end ARKENs 2000.000). Tallene skal ses i lyset af, at da man byggede ARoS forudså man politisk et succeskriterium på 150.000 besøgende. Problemet er, at man ikke kan få det til at løbe rundt med det niveau. Det bliver heller ikke bedre at der er (alt for?) mange børn og unge der kommer gratis ind.

Baggrunden
Problemerne stammer helt tilbage fra urealistiske mål og forventninger og valget af en arkitektur, der er ekstra dyr at udfylde mht. el, varme og sikkerhed. Men også fra, at man ikke sikrede ARoS et brugbart kapital- og driftsgrundlag at arbejde ud fra. Man har derfor opgjort sit behov til 6 mio. kr. til driften og 10 mio. kr. i egenkapital.

Profilen
Der er ingen tvivl om at man har slæbt problemerne med sig fra starten og de er blevet ved med at akkumulere sig. Krisen forværres yderligere af – paradoksalt nok – at man har valgt en aggressiv og højtråbende udstillingsprofil med ønsket om at være hele Danmarks kunstmuseum for international ny(ere) kunst, hvilket for det første er meget dyrt og for det andet har et yderst svingende publikumstække. Strategien har også haft besvær med at slå igennem, idet kun 18.000 besøgende kom fra udlandet sidste år, mod at 22.000 kom fra København og Sjælland (ud af de 218.000), man er derfor fortsat afhængig af oplandet, der ikke er stort nok i sig selv til en så voldsom satsning.

Ansvaret
Bestyrelsesformanden har valgt at tage sit gode tøj og gå, således at bestyrelsen har mulighed for at komme i nye forhandlinger. Måske burde han og bestyrelsen værre trådt i langt mere offentlig karakter på det tidspunkt, man kunne se at man var på vej ud over afgrundens rand. Man kunne f.eks. have valgt at aflyse en særudstilling og udstille de tomme lokaler for at understrege sagens betydning.
Direktøren Jens Erik Sørensen har valgt at blive og kæmpe videre ud fra den grundholdning, at der ikke kan lastes ledelsen noget. Det kan betyde, at situationen fastlåses til skade for mulighederne for at finde positive langsigtede løsninger. Direktøren bør analysere om han ikke er blevet en for stor del af problemet og bør gøre som sin formand, vælge selv at træde tilbage for at give ARoS mulighed for en reorganisering.
Der er brug for en samlet koordineret løsning for ARoS, der må indebærer at staten går ind og ligestiller ARoS med ARKEN. Måske skal man gøre ARoS til et rent statsmuseum? Kommunen er presset økonomisk og kan vanskeligt skaffe de store midler der skal til. På den anden side Var ARoS tiltænkt en central rolle i forsøget på at blive kulturby 2017, så man sidder reelt i en kattepine.