Det er jo herligt med sådan en blog, så kan man som her gå ud og levere et modspil til den gamle redaktør Tom Jørgensen, der i Kunstavisen sidste nummer har anmeldt KE på Gammel Holtegaard, ret negativet (”KE i sæk og aske” S.6. nr 10). Jeg er ikke enig!

KE med ny digital udvælgelse
Noget væsentligt som han undlader at gøre opmærksom på er den helt ny og tidssvarende måde som udvælgelsen forgår på i år. Den var digital, altså alle værkerne er indsendt og bedømt digitalt Det betyder en større demokratisering alle kan være med, og også at der i år har der været deltagere fra Finland ´Sverige og Polen. Samtidig kan man gå ind på KE´s hjemmeside og se alle de indsendte værker og hvordan udvælgelsens forskellige trin via farvekoder, har ført frem til det endelig resultat. Altså har den gamle redaktør kunne gå ind og se grundlaget for de valg som censorerne traf.
Der er altså ikke stukket noget under stolen og at den komite, der udvælger i et eller andet omfang følger deres egen smag er der vel heller ikke noget forket ved, hvad skal de eller gøre?
I øvrigt har der altid, været en ophedet diskussion om KE. Har censorerne besluttet sig for en lille eksklusivt målrettet udvalg til året udstilling, er den blev bebrejdet at de var for eksklusive og elitære. Omvendt har man lavet en udstilling, hvor så mange som muligt er kommet med på årets udstilling så er man blevet kritiseret for at ikke at være skarp nok i udvælgelsen.
Ligegyldig om komiteen gør det ene eller andet, kan man være skikker på at der er nogen der får ondt i røven. Det er selvfølgelig et problem at der ikke er så meget plads på Gl. Holtegaard som på Den Fri, men det kan man jo gøre noget ved til næste år.

Sejr for Mads Damsgaard
For Gl. Holtegaards leder Mads Damsgaard er det at få KE ud i de smukke lokaler, en sejr. Det viste sig til åbningen hvor et stort og ungt publikum strømmede til. I modsætning til ved åbningen af tidligere udstillinger hvor det i regelen er Gl. Holtegaard s venneforening +60, der dukker op. Med KE har et helt nyt ungt publikum fået øje på Gl. Holtegaard. Og den gamle redaktør og jeg er enige om at det er lykkedes af Mads Damsgaard at få en smuk og sammenhængende udstilling ud af det materiale han har fået til rådighed.

Fotografiet vinder frem
Ser man på tendenserne i år er det påfaldende hvor meget fotografi og diverse blandformer vinder frem. Det så man også på Kunstmessen i Forum for nylig. Så det er den vej det går, nutidskunsten er digitalt!?

Nye censorer
Omvendt er det værd at diskutere, om værker der er født digitale får en uretmæssig, fordel frem for de værker der ikke er det – nu hvor hele udvælgelsen på KE er blevet digital?
Det er i øvrigt værd at bemærke andre fornyelser på årets KE for første gang er det ikke kun kunstnere der sidder som censorer, men der også er en med en kunstteoretisk baggrund, nemlig Lisbeth Bonde. Og så har man indført en debutantpris på kr. 10.000 prisen inkluderer også en rejse til et vinslot i Frankrig. Det er der både stil over og perspektiv i! Desuden var der på selve dagen masse af arrangementer hvor man kunne møde kunsterne og andre relevante personer. Og Gl. Holtegaard har flere af den slags arragmenter i hele udstillingsperioden. Og som noget helt nyt har man også fået Lauritz.com ind over så de kunstnere, der ønsker det har fået mulighed for at sælge deres værker på en ny måde.
Nu er det ikke sådan at man kan forvente at der springer fuldt færdige genier frem på KE, men ideen med KE er vel netop at vise unge kunstnere med et udviklings potentiale, der peger fremad. Det tror jeg er lykkedes på årets KE.
Og f.eks. kunstneren som Daniel Goldenberg (det er ham hvis værker blev stjålet) Birgit
Kjæragaard, og Lars Birk er allerede fine kunstnere som det skal blive interessant at følge fremover.

KE er revitaliseret
Det er i øvrigt værd af gå ind på Gl. Holtegaards hjemmeside, eller anskaffe det flotte katalog, hvor man kan læse om revitaliseringen af KE og alle de overvejelser der har fundet sted i anledning af fornyelsen.
Jeg tror at jeg får Gl. Holtegaard til at sende den gamle redaktør, et eksemplar, bare for en sikkerheds skyld.

Pia Kjærgaard på kulturfrimærke

Oplev Hornslet Live hos Ilva

Står der på bagsiden af Ilvas nys udsendte katalog. Den farverige og kontroversielle kunstner, som der står, skal lave tre happenings i de forskellige afdelinger som koncernen har. Under de tre happenings vil Hornslet dekorere en sofa, der derefter vil blive sat til salg på Lauritz.com. Det beløb de unikke kunstværker indbringer, vil gå ubeskåret til en velgørende organisation. Man kan sige at den dybt originale Hornslet giver begrebet sofastykker en hel ny betydning!
Men nu hvor han er i gang med møbelkoncern var det så ikke en idé at han mod at betale dem et passende beløb, fik omdøbt Ilva til: Kristian von Hornslets Møbelhus?

Nogle læsere af denne blog vil måske spørge hvordan jeg er kommet på den, i og for sig ret indlysende idé? Det kommer sig af at jeg har været inde i Fotografisk Center, for tiden placeret i Amaliegade 28 Kbh. K. (herom mere på Kunstavisen DK.) Her kan man se et af de kvindelige koryfæer Amanda Lepore fra det galehus som Warhols univers også var, hun ligner vores alle sammes Anni på en prik med de karakteristiske læber og andre fremtrædende fordele. Det viser hvor meget Warhol og Co. var forud for sin tid også når det gælder sansen for det groteske. Nu er mit personlige kendskab til det selebre par begrænset, for at sige ikke eksisterende, så jeg ved ikke om det er direkte eller indirekte at Fru Fønsby er inspireret af Warhol og konsorter, men hvis jeg har forstået det ret, har hun forstået at udnytte inspirationen kommercielt. Så, hvis man ser hendes fremtræden som en performans aktion, må det siges at leve op til regeringens mere eller mindre udtalte ønske om at kunst skal kunne betale sig!

Fængslet på grund af sin overbevisning ?

Hun blev ganske vist smidt i fængsel og skal igen ind og afsone, men hun er jo langt fra den eneste kunstner, der er blevet smidt i fængsel fordi samfundet, ikke har kunnet accepteret deres idéer. Og mens hun sidder inde, får hun rigeligt tid til at skrive sine erindringer som forlagene for tiden overbyder hinanden for at få fat i.

Der blev tryk på Bogforum når hun præsenterer sit værk og det med et helt andet publikum end man er vant til der. Hvis det bliver Susanne Brøgger man sætter til at interviewe Fønsby og hendes utrættelige supporter, Damsgaard, han der forstår at smile sig gennem alle nederlagene, en rigtig postmoderne antihelt, garanterer jeg for at det Bogforum vil gå over i historien.

Faktisk har jeg ind imellem spekuleret over om det ikke var folkene bag den 11 time der står bag det hele, fordi de ønskede et folkeligt gennembrud, i stedet for at være henvist til at sende på den glemte kanal på et tidspunkt, hvor alle fornuftige mennesker er gået i seng. Men når den teori formentlig ikke holder er det fordi DR, s budget i disse sparetider ikke rækker til at finansiere et så gennemført et koncept. Det er jo ikke X-factor eller et andet virkeligt vigtigt program for DR..

Vi må lære at tilgive

Sandheden (hvad det så er for en størrelse) er nok den, at virkeligheden overgår fantasien og det de fleste konceptkunsternere, formår at komme op med, virker temmelig mat sammenlignet med Damgaards/ Fønsby. Jeg går ud fra at der ikke er nogen bitterhed fra de professionelles side, fordi de er blevet overgået af en amatør. I modsat fald må de lære af Fønsbys storsind og lære at tilgive.

PS: hvis denne blog ikke bare var et tankeeksperiment, men at det viste sig at det rent faktisk var et kunstnerisk eksperiment det drejede sig om (og hvem ved nu om dage?) Vil der så rejse sig en storm af folkelig forargelse og raseri, fordi masserne vil føle at de var blevet bedraget?