Galleri udstiller maleri af Muhammed som en hund

LAST MAN STANDING. Kunstneren Lars Vilks’ tegning af Muhammed som en rundkørselhund bliver malet i kæmpeformat direkte på væggen i svensk galleri.

Jyllands-Posten har sendt Kurt Westergaard på ferie, og tegnerens fremtid på avisen er uvis. Den afgøres på et møde i januar. Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har kaldt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen for “åndssvag” og har i en intern mail til Ekstra Bladets redaktioner nedlagt forbud imod, at Ekstra Bladet bringer tegningen. Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende bøjer sig for terroristernes vilje til vold og sætter de facto ytringsfriheden ud af kraft. Yale University skrotter akademiske principper og bortcensurerer Muhammed-tegninger fra bogen The Cartoons That Shook the World af frygt for muslimsk vrede.

Da Trykkefrihedsselskabet i april valgte at genoptrykke 1.000 eksemplarer af Westergaards tegning, sagde seks danske trykkerier nej til opgaven af frygt for repressalier, og Trykkefrihedsselskabet måtte lade tegningen trykke i udlandet. Auktionshuset Lauritz.com, der har solgt genstande fra nazi-tiden, nægtede for nylig at videresælge et af genoptrykkene, da Lauritz.com fandt trykket for “unødigt stødende”. Tilsvarende nægtede det internationale auktionshus Sotheby’s tidligere på året at forestå salget af Kurt Westergaards originale tegning.

Muhammed-kris på svenska

Midt i denne redelighed af selvcensur står én mand urokkeligt fast på retten til religionskritik. Den svenske konceptkunstner og debattør Lars Vilks. Lars Vilks blev kendt langt ud over Sveriges grænser, da han sommeren 2007 tegnede religionsstifteren Muhammed som en såkaldt rondellhund (rundkørselhund, red.) til en mindre udstilling i Skåne med temaet Hunden i konsten.

Lars Vilks bud på hunden i kunsten

Vilks’ tegning af Muhammed som hund kom imidlertid ikke med på udstillingen, da arrangøren frygtede, at værket kunne give anledning til ballade. Siden fulgte en kavalkade af begivenheder og bizarre optrin, der mangler sidestykke i nyere europæisk kunsthistorie og som bedst er beskrevet af Vilks’ kollega Fredrik Axwik i essayet “Så ser en Muhammed-kris ut på svenska”, der er formet som et åbent brev til politikeren Naser Khader.

Nu ser det imidlertid ud til, at Lars Vilks’ Muhammed-tegning omsider bliver udstillet i Sverige.

Læs resten af artiklen her:

http://www.sappho.dk/galleri-udstiller-maleri-af-muhammed-som-en-hund.htm

Rektor frygtede muslimske forældres reaktion

TABU. Islamkritisk kunstværk blev bortcensureret fra udstilling om tabuer efter pres fra skoleleder.

Rektor Finn Bønsdorff fra Frederiksberg HF Kursus var så nervøs for sin skoles sikkerhed og reaktionen fra forældre til skolens muslimske elever, at han nedlagde forbud mod et kunstværk, der forholdt sig kritisk til stening. Værket skulle i første omgang have været udstillet i aulaen på Frederiksberg HF Kursus og siden på kunstmuseet Arken i Ishøj, men inden det kom så vidt, blev værket standset af rektor Finn Bønsdorff.

Historien tager sin begyndelse, da billedkunstelever fra Frederiksberg HF Kursus deltager i en workshop afholdt af kunstnerne Lene Stæhr og Alec Due. Workshoppens mål er at afdække om, der er “tabuer tilbage i vores moderne samfund”.

Det er der. Billedkunsteleverne skal med fotografiet som medie arbejde for at belyse tabuer i samfundet. Studerende Stine Bøgh fra Frederiksberg HF Kursus vil lave et værk, der forholder sig kritisk til stening og kvinders rettigheder. Hendes intention er at tage et fotografi af en nøgen, muslimsk kvinde, der er blevet voldtaget og derfor bliver stenet af en skare af muslimske mænd, der opfatter pigen som syndig.

Det steningskritiske værk er for hård kost for rektor Finn Bønsdorff, og rektor nedlægger forbud mod sin elevs kontroversielle fotografi.

Læs resten af historien her:

http://www.sappho.dk/rektor-frygtede-muslimske-foraldres-reaktion.htm

Der er økonomisk krise! Derom hersker der ingen som helst tvivl. Hvis man besidder skepsis over for påstanden kan man blot åbne den første og den bedste avis eller tænde for radio eller TV, som nu er digitaliseret – og dermed har akkumuleret et boom i salget af fladskærme med den rette tuner til det nye signal.

Fra Valby til Bredgade

Finanskrisen har ramt den kommercielle del af kunstverdenen som et slag med en forhammer. Således kunne man den 24. november – præcist en måned før den årlige forbrugs- og gavefest kulminerer – i dagbladet Politiken under overskriften ’Unge kunstnere ramt af krisen’ læse en beskrivelse af, hvorledes en gallerist fra det tidligere så frodige gallerimiljø på Carl Jacobsens Vej i Valby i bogstavelig forstand har røvrendt en britisk kunstner, som har 400.000 til gode hos galleriet, som ganske enkelt har undladt at afregne med kunstneren efter salg.

Efter den blomstrende tid i Valby flyttede det pågældende galleri til nye lokaler på galleristrøget Bredgade i den indre by; men det var en stakket frist – og kort tid efter blev nøglen drejet rundt, også her.

Kunstrådgiver

Dette er tilsyneladende ikke et enestående tilfælde, da Billedkunstnernes Forbunds formand i samme artikel udtaler følgende: ”Det er klart at kunstnerne er stærkt påvirkede af det. Vi taler om værker, der er solgt for en ret høj sum; men kunstnerne får aldrig pengene. Det er sådan noget, vi desværre ser”.

Besynderligt nok er der ikke indgivet konkursbegæring mod det nævnte galleri, hvilket vel ret beset giver galleriets ejer fuld mulighed for igen at åbne en kunsthandel, når – eller hvis – konjekturerne ændrer sig. I mellemtiden fungerer han som ”kunstrådgiver”.

Tillid

Forholdet mellem kunstner og gallerist er i høj grad baseret på tillid. Derfor er det tilsyneladende væsentligt, at kunstnerne sørger for, at der bliver afregnet for salg omgående. Ellers kan man risikere at ende i samme situation som den engelske kunstner, der sidder tilbage med hovedpinen.

Det kunne opleves som, at det udelukkende er de berørte galleriejere, der har regninger, som skal betales; men hvad med kunstnerne? Hvem kompenserer for tabet, hvis en gallerist beslutter sig for at lukke forretningen?

Nekrolog

Kunstneren Jeanne-Claude, der i en menneskealder arbejdede sammen med sin mand Christo, er død. Det fremgår af kunstnerparrets hjemmeside http://www.christojeanneclaude.net/ .

Jeanne-Claude døde onsdag af eftervirkningerne af en hjerneblødning.  Jeanne-Claude var født i 1935 og blev 74 år.

Sammen med Christo skabte hun flere store kunstværker, og parret blev især kendt for at pakke bygningsværker ind i stof. I 1985 pakkede Christo og Jeanne-Claude den karakteristiske bro, Pont Neuf, i Paris ind. I 1995 pakkede parret Rigsdagen i Berlin ind. Værket blev et tilløbsstykke i den genforenede by.

I 2005 høstede parret stor anerkendelse for deres projekt The Gates i New York City’s Central Park.

Christo og Jeanne-Claude formåede hele deres karriere at arbejde udenfor det etablerede kunstsystem. Således benyttede parret sig ikke af et galleri eller sponsorer, men solgte skitser af deres projekter til samlere for at finansiere de i nogen tilfælde gigantiske projekter. 

Æret være Jeanne-Claudes minde.

Det er jo herligt med sådan en blog, så kan man som her gå ud og levere et modspil til den gamle redaktør Tom Jørgensen, der i Kunstavisen sidste nummer har anmeldt KE på Gammel Holtegaard, ret negativet (”KE i sæk og aske” S.6. nr 10). Jeg er ikke enig!

KE med ny digital udvælgelse
Noget væsentligt som han undlader at gøre opmærksom på er den helt ny og tidssvarende måde som udvælgelsen forgår på i år. Den var digital, altså alle værkerne er indsendt og bedømt digitalt Det betyder en større demokratisering alle kan være med, og også at der i år har der været deltagere fra Finland ´Sverige og Polen. Samtidig kan man gå ind på KE´s hjemmeside og se alle de indsendte værker og hvordan udvælgelsens forskellige trin via farvekoder, har ført frem til det endelig resultat. Altså har den gamle redaktør kunne gå ind og se grundlaget for de valg som censorerne traf.
Der er altså ikke stukket noget under stolen og at den komite, der udvælger i et eller andet omfang følger deres egen smag er der vel heller ikke noget forket ved, hvad skal de eller gøre?
I øvrigt har der altid, været en ophedet diskussion om KE. Har censorerne besluttet sig for en lille eksklusivt målrettet udvalg til året udstilling, er den blev bebrejdet at de var for eksklusive og elitære. Omvendt har man lavet en udstilling, hvor så mange som muligt er kommet med på årets udstilling så er man blevet kritiseret for at ikke at være skarp nok i udvælgelsen.
Ligegyldig om komiteen gør det ene eller andet, kan man være skikker på at der er nogen der får ondt i røven. Det er selvfølgelig et problem at der ikke er så meget plads på Gl. Holtegaard som på Den Fri, men det kan man jo gøre noget ved til næste år.

Sejr for Mads Damsgaard
For Gl. Holtegaards leder Mads Damsgaard er det at få KE ud i de smukke lokaler, en sejr. Det viste sig til åbningen hvor et stort og ungt publikum strømmede til. I modsætning til ved åbningen af tidligere udstillinger hvor det i regelen er Gl. Holtegaard s venneforening +60, der dukker op. Med KE har et helt nyt ungt publikum fået øje på Gl. Holtegaard. Og den gamle redaktør og jeg er enige om at det er lykkedes af Mads Damsgaard at få en smuk og sammenhængende udstilling ud af det materiale han har fået til rådighed.

Fotografiet vinder frem
Ser man på tendenserne i år er det påfaldende hvor meget fotografi og diverse blandformer vinder frem. Det så man også på Kunstmessen i Forum for nylig. Så det er den vej det går, nutidskunsten er digitalt!?

Nye censorer
Omvendt er det værd at diskutere, om værker der er født digitale får en uretmæssig, fordel frem for de værker der ikke er det – nu hvor hele udvælgelsen på KE er blevet digital?
Det er i øvrigt værd at bemærke andre fornyelser på årets KE for første gang er det ikke kun kunstnere der sidder som censorer, men der også er en med en kunstteoretisk baggrund, nemlig Lisbeth Bonde. Og så har man indført en debutantpris på kr. 10.000 prisen inkluderer også en rejse til et vinslot i Frankrig. Det er der både stil over og perspektiv i! Desuden var der på selve dagen masse af arrangementer hvor man kunne møde kunsterne og andre relevante personer. Og Gl. Holtegaard har flere af den slags arragmenter i hele udstillingsperioden. Og som noget helt nyt har man også fået Lauritz.com ind over så de kunstnere, der ønsker det har fået mulighed for at sælge deres værker på en ny måde.
Nu er det ikke sådan at man kan forvente at der springer fuldt færdige genier frem på KE, men ideen med KE er vel netop at vise unge kunstnere med et udviklings potentiale, der peger fremad. Det tror jeg er lykkedes på årets KE.
Og f.eks. kunstneren som Daniel Goldenberg (det er ham hvis værker blev stjålet) Birgit
Kjæragaard, og Lars Birk er allerede fine kunstnere som det skal blive interessant at følge fremover.

KE er revitaliseret
Det er i øvrigt værd af gå ind på Gl. Holtegaards hjemmeside, eller anskaffe det flotte katalog, hvor man kan læse om revitaliseringen af KE og alle de overvejelser der har fundet sted i anledning af fornyelsen.
Jeg tror at jeg får Gl. Holtegaard til at sende den gamle redaktør, et eksemplar, bare for en sikkerheds skyld.

Aros har betalt en luksus-rejse til USA for museets kommunikationschef Bjarne Bækgaard og Bækgaards kone, billedkunstneren Bodil Sohn.

Rejsen, der af Bjarne Bækgaard betegnes som en “kunstresearch- og efteruddannelsesrejse”, bragte ægteparret til så eksotiske og umiddelbart kunstfjerne destinationer som Bellagio Gallery of Fine Art – et lille hotelmuseum – i Las Vegas, Death Valley, nationalparken Grand Canyon og akvariet Monterey Bay Aquarium.

Bjarne Bækgaards kone Bodil Sohn deltog i ”kunstresearchrejsen” for at udvide Bækgaards faglige udbytte af rejsen: 

“Min hustru deltog, da det var min vurdering, at hun som billedkunstner ville udvide mit faglige udbytte af rejsen,” siger Bjarne Bækgaard, som er medlem af ARoS’ øverste ledelse, til Jyllands-Posten.

http://jp.dk/indland/aar/kultur/article1875190.ece?page=1

Mere om Aros’ misbrug af skatteydernes penge her:

http://blog.kunstavisen.tekstur.dk/index.php/uncategorized/arhus-kommune-k%c3%b8ber-kunstv%c3%a6rk-til-overpris/

Århus Kommune køber kunstværk til overpris

 Af Uwe Max Jensen | 6/07 – 2009

Århus Kommune betalte overpris for Hval-ikopteren

Endnu en Aros-historie. Århus Kommunes kulturrådmand påstår, at kommunen har gjort en god handel. Men i virkeligheden har Århus Kommune betalt overpris for australsk skulptur.

Udstillingen “Sculpture by the Sea” på Tangkrogen i Århus blev en stor publikumssucces. Alligevel ender udstillingen, der er arrangeret af kunstmuseet Aros, sandsynligvis med et underskud på over en million kroner. Det er Århus Kommune, der dækker underskuddet i kraft af en udstedt underskudsgaranti. Det har nu ikke afholdt kommunen fra at købe stort ind på udstillingen. Således har Århus Kommune indkøbt australske Benjamin Gilberts skulptur “Humpback Gunship” – i folkemunde Hval-ikopteren. Pris: 500.000 kroner.
I kataloget var prisen angivet til 220.000 kroner, men det var ifølge gallerist Charlotte Fogh, der står for salget af skulpturerne, en fejl opstået som følge af en kommunikationsbrist og fejl i omregningen af valuta.

Glad for Århus

Ifølge Charlotte Fogh tager Benjamin Gillbert normalt 590.000 kroner for et værk som “Humpback Gunship”:

“Men han var så glad for udstillingen, at han gerne ville have, at den skulle blive i Århus. Derfor blev prisen lavere,” fortæller Charlotte Fogh til JP Århus.

En god handel?

Århus Kommunes kulturrådmand Jacob B. Johansen (S) glæder sig ligefrem over en god handel, og rådmanden oplyser, at det er lykkedes kommunen at prutte om prisen og dermed skrælle 90.000 kroner af i forhold til normalprisen, så kommunen endte på en pris på 500.000 kroner.

“Selvom det ikke er kutyme at forhandle om prisen, så har vi fået prisen ned,” siger kulturrådmand Jacob B. Johansen til JP Århus.

Steget på trods af kunstkrise

Kulturrådmand Jacob B. Johansens glæde er næppe udtryk for andet end uvidenhed. Kunstneren Benjamin Gilbert viste også “Humpback Gunship” som sit bidrag til søsterudstillingen “Sculpture by the Sea” på Bondi Beach i Australien i efteråret 2008 (http://www.sculpturebythesea.com/svbondi08/). I efteråret var salgsprisen opgivet til 83.419 dollars. Da udstillingen fandt sted i Australien, må det antages, at der er tale om australske dollars. En australsk dollar koster dags dato 4,2422 kroner ifølge valutakurser.dk.

I efteråret 2008 kostede “Humpback Gunship” dermed kun 350.000 kroner. At Århus Kommune et halvt år senere kan glæde sig over at have betalt 500.000 kroner for skulpturen på et tidspunkt, hvor priserne på kunst på grund af finanskrisen for alvor er på vej ned, er ganske ubegribeligt.

Det kan ikke rubriceres som andet end en Aros-historie.

 
Mickey Mouse Project. Det var ikke kun Jyllands-Posten, kulturredaktør Flemming Rose og tegner Kurt Westergaard, der var på de formodede Chicago-terroristers dødsliste. Listen omfatter også forfatteren Sherry Jones og den canadiske feminist Irshad Manji.

Det var ikke udelukkende Jyllands-Posten, der var målet for de formodede Chicago-terrorister Tahawwur Hussain Rana og David Coleman Headley. Af aflyttede telefonsamtaler og e-mails, der er kommet FBI i hænde, fremgår det, at terroristernes dødsliste var langt mere omfattende.

http://www.sappho.dk/forfatter-til-aisha-bog-var-pa-terroristernes-dodsliste.htm

Det fine museum for moderne kunst i Villa Borghese i Rom bliver nu suppleret af et stort, nyt museum for samtidskunst og arkitektur omkring fire kilometer nord-øst for den historiske bymidte. MAXXI, som museet hedder, har kostet den nette sum af €150.000, hvilket i danske kroner udgør omegnen af en milliard.

MAXXI fylder godt i bydelen Flaminio, og det er tegnet af den irakisk-fødte arkitekt Zaha Hadid, der herhjemme er mest kendt for tilbygningen til Ordrupgaard. I weekenden 14.-15. november var MAXXI åbent for publikum – en slags preview inden den egentlige åbning om nogle få måneder.

(Foto: AP/Pier Paolo Cito)

…men bare rolig! Lukningen er kun midlertidig og træder i kraft den 1. december, hvorefter man på museet vil få foretaget diverse vedligeholdelsesarbejder. Dette projekt er berammet til at vare ca. to måneder; men når museet alligevel er lukket i perioden, har man valgt at foretage en total nyophængning af værkerne i den permanente samling.

Derudover bliver der, når museet genåbner, præsenteret et såkaldt ’Cobra Forum’, som er et nyindrettet rum til forskning og formidling. Herudover vil man kunne finde et nyt galleri til tegninger og grafik samt ny website m.m.

Med de nye tiltag vil Silkeborg Kunstmuseum sætte endnu mere fokus på Asger Jorn, hvilket er meget naturligt, da museet som bekendt er bygget op omkring netop Jorns meget omfattende produktion af maleri, grafik, skulptur og keramik.

Det bliver interessant at opleve museets samling i en ny ophængning – og museet holder naturligvis åbningsfest den 3. marts 2010. På Asger Jorns fødselsdag og på årsdagen for åbningen af den store udstilling af Jorns komplette grafiske værk.

Siden Svend Povlsen i april åbnede Galleri Silkeborg på Nygade i – Silkeborg, har en sag mellem det nye galleri og det nærliggende Galerie Moderne verseret. Sagens kerne har været navnet, som Galerie Moderne hævder, at besidde retten til, da Moderne angiveligt skulle være kendt i udlandet under netop navnet Galerie Silkeborg.

Siden lagde Galeri Modernes indehaver sag an mod Galleri Silkeborg – og denne sag tabte Moderne i Fogedretten. Sagen blev anket til Landsretten, som nu har bekendtgjort, at der ingen problemer er forbundet med navnet Galleri Silkeborg, som må siges ret præcist at signalere, at der er tale om et galleri med beliggenhed i Silkeborg.

”Jeg er meget lettet. Det er godt for mig og mit galleri – og det er godt for Silkeborg. Ingen kan have eneret på ”Silkeborg”. Nu håber jeg, at jeg kan få lov til at koncentrere mig om at drive mit galleri. Jeg har ofret megen tid og energi på sagen”, udtaler gallerist Svend Povlsen til Midtjyllands Avis.

En sag skal naturligvis belyses fra to sider, og i samme artikel i Midtjyllands Avis hedder det i en udtalelse fra Galerie Modernes indehaver Henrik Omme: ”Når vi har læst kendelsen, vil vi overveje, om vi skal køre en civil sag. Den mulighed foreligger. Det her handler ikke om brødnid. Det handler om min fars ære. Han har brugt 46 år af sit liv på at gøre navnet Galerie Moderne Silkeborg kendt. Det skal ingen lukrere på”.

Det hører med til historien, at Svend Povlsen var ansat hos Galerie Moderne i mere end tyve år.