Kunsten.nu skriver om kunstnerduoen JENSEN & jensen:

“Kunstnerduoen JENSEN og jensen bærer tirsdag 29. september et P fra Parken til ARKEN som et symbol på, at dette bogstav er det eneste, der adskiller de to.

Indlæg af Axel Bolvig, professor i kunsthistorie og forfatter, i Jyllands-Posten:

http://jp.dk/opinion/breve/article1829904.ece

Enhedslistens/Kirkeasyls pærer og bananer

Den flydende grænse mellem Enhedslisten og Kirkeasyl bliver tydeligere dag for dag

25. september 2009     Af Uwe Max Jensen

I begyndelsen lykkedes det “borgerinitiativet” Kirkeasyl at fremstå som en bred koalition af borgere, der er imod hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere. Også borgerlige aviser som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende omtalte Kirkeasyl som “borgerinitiativet” Kirkeasyl. Siden har historikeren Kim Møller skrevet klummen “Kirkeasyl – Enhedslistens venstrefløj plus det løse”  hos 180grader.dk, hvor han påviser personsammenfald mellem Kirkeasyl, Enhedslisten og den yderste venstrefløj. 

http://www.sappho.dk/enhedslistens-kirkeasyls-parer-og-bananer.htm

Sappho har publiceret en ny artikel:

http://www.sappho.dk/svar-fra-anton-geist.htm

Politiken interviewer Holger Reenberg, direktør på Heart , Herning Kunstmuseum.

“Hvad får du ud af at gå på museum?

»Det kan både være drøn kedsommeligt og vildt inspirerende. Når det er bedst, sætter det et nyt perspektiv på min tilværelse, hæver mig ud over den daglige forsuttede kedsommelighed og inspirerer mig til at komme videre i tilværelsen«.

Hvilke udstillinger skal du se denne sæson?

»Jeg ved med sikkerhed, at jeg snart skal ned og se Akropolis og det nye museum, de har bygget der«.

Hvilken oplevelse tilbyder dit museum, som andre museer ikke tilbyder?

»Vi har jo lige åbnet et nyt museum. Det, vi tilbyder, er en præsentation af det tyvende århundredes væsentligste avantgardekunstnere, blandt andre Duchamp, Beuys og Manzoni.

Det er der ikke ret mange andre, der gør«.

(…)

Hvad lærte du sidst af at tage på museum?

»Det seneste, jeg har lært, har jeg hentet i den udstilling, vi har sat op med italieneren Jannis Kounellis. Jeg har ventet fjorten år på at lave den udstilling, den er så fabelagtigt smuk, at jeg taber næse og mund. Så det har gjort mig meget taknemmelig«.”

Kilde: Politiken 25.09.2009

Mere om Heart:

http://www.altomherning.dk/artikler/kunstner-heart-paa-sokkel-af-lort

Billedtekst: IND I MØRKET Den dunkle baggrund i Kluges billeder associerer til gamle malerier og mørke stuer, ikke til vor tid, mener Politikens anmelder.Foto: Joachim AdrianFoto: Joachim Adrian

Jeg har skrevet følgende kritiske indlæg til Politiken:

“Politiken hylder udenlandsk lort

Festivalen Golden Days hylder i år kroppens præstationer. Søndag optrådte britiske Phillip Warnell på festivalen med en billedrejse gennem sit eget tarmsystem. Phillip Warnell slugte et kapsel-endoskop – et pilleformet kamera, hvorefter publikum kunne følge kameraets rejse gennem kunstnerens krop på en storskærm i auditoriet på Medicinsk Museion, Københavns Universitet.
 
Dagbladet Politiken finder Warnell’s performance ekstremt interessant. Således har værket, der bærer titlen ENDO-ECTO, kastet hele 10 (ti!) artikler af sig i Politiken (i den skrevne avis og på nettet). Heriblandt en anmeldelse på 878 ord ved kunstanmelder Peter Michael Hornung (”En rejse gennem kunstnerens indre” (fire stjerner), 15/9 2009) og et interview med Phillip Warnell ved kunstanmelder Trine Ross på 1280 ord (”Se min tarm i arbejde”, 11/9 2009).
 
Jeg finder også ENDO-ECTO interessant og spektakulær, men samtidig mener jeg, at Politikens ekstreme fokus på Phillip Warnell’s tarmkunst afslører en ganske tydelig diskrepans i Politikens forhold til kunst, der berører det anale tema.
 
I forbindelse med åbningen af kunstmuseet Heart i Herning fandt jeg anledning til at afsløre, at Heart hviler på en sokkel af lort, en såkaldt “Socle du Merde”, da jeg 31. juli 2007 skaffede mig adgang til byggegrunden, hvor Heart i dag er opført, gravede et hul og lavede en lort, som jeg dækkede til. En lort som det nyopførte Heart nu hviler på. “Socle du Merde” var en hyldest til den afdøde italienske konceptkunstner Piero Manzoni og italienerens to epokegørende værker “Merda d’Artista” (30 gram af Manzonis afføring forseglet i en dåse) og “Socle du Monde”, en skulptursokkel, hvorpå hele jordkloden hviler.
 
Mens Politiken altså har givet Phillip Warnell optimal opmærksomhed, har avisen valgt fuldstændig at fortie tilstedeværelsen af mit værk. Dermed gør Politiken sig skyldig i at forskelsbehandle danske og udenlandske kunstnere, der arbejder med anale tematikker. Det skyldes sandsynligvis, at avisen på provinsiel maner snobber for det internationale.”

Det kritiske indlæg er blevet afvist af Politiken med følgende begrundelse:

“På grund af den store tilgang af stof til debatsiderne har jeg desværre ikke haft mulighed for at placere dit indlæg, hvorfor jeg med beklagelse må sige nej tak i denne omgang. Når det er svært at få optaget læserbreve/debatindlæg i Politiken, skyldes det, at vi modtager langt flere, end vi har plads til at trykke. Vi må derfor dagligt skuffe mange læsere. Men i udvælgelsen af indlæg til trykning bestræber vi os på, at hele paletten af dagsaktuelle emner så vidt muligt kommer til udtryk i spalterne.

Med venlig hilsen

Lars Hedebo
DEBATREDAKTØR”

Læs om Socle du Merde og Heart (det tidligere Herning Kunstmuseum, red.) her:

http://www.altomherning.dk/artikler/kunstner-heart-paa-sokkel-af-lort

Dagbladet Information anklager B.T. for at tage fejl omkring udvist irakisk voldtægtsforbryder, men Information er ikke helt sikkker på sine egne påstande. De er “angiveligt” korrekte.

B.T. bragte tirsdag artiklen “Afvist iraker voldtog 14-årig”. Artiklen omhandler irakeren Mustafa Ahmed, der 2. februar 2005 blev idømt to et halvt års fængsel ved Københavns Byret og udvist for bestandigt. Af en relateret artikel i B.T.

http://www.sappho.dk/informations-angivelighedsjournalistik.htm

I artiklen nævnes også journalist Anton Geist (Information) og politiker Søren Pind (V).

Han er som bekendt født Robert Zimmermann i 1941; men blevet et levende ikon under navnet Bob Dylan. Derom hersker der ingen tvivl.

For tiden spekuleres i en Nobel-pris i litteratur til sangskriveren; men en kendsgerning er det, at Statens Museum for Kunst til næste år præsenterer Bob Dylan som billedkunstner. Jeg tror dén side af sangerens talent første gang blev eksponeret på pladen ’Self Portrait’. Det var i LP-pladens tid, hvor et pladecover virkeligt VAR noget.

Siden har Dylan angiveligt produceret malerier i en lind strøm og mange af disse er blevet til under den uendelige verdensturné, som sangeren har været på de sidste 11 år. Noget skal pauserne jo fordrives med, når man har rejst kloden rundt flere gange; men når dét er sagt, så glæder jeg mig til med egne øjne at se, hvad legenden kan som billedkunstner.

En koncert har jeg desværre aldrig oplevet – og det skulle efter sigende både kunne blive skuffende og helt fantastisk alt efter mesterens dagsform.

Palads Biografen i København er udsmykket af kunstneren Poul Gernes, men Gernes’ muntre kulører på biografens facade formåede ikke at dæmpe den ballade, der opstod i kølvandet på afslutningen af årets ramadan:
Afslutningen på den islamiske fastemåned førte igen i år til ballade i Palads Biografen i København

“Op mod 100 unge, der fejrede afslutningen på ramadanen raserede søndag aften en af Palads Biografens sale i København.”

Ovenstående kunne i går læses på Politikens hjemmeside under overskriften “Unge raserer biograf”

Af Politikens artikel fremgår det endvidere, at “de unge blev bortvist fra biografen, men nåede dog at få refunderet deres biografbilletter, oplyser Københavns Politis centrale vagtleder.”

http://www.sappho.dk/biografballade-efter-ramadan-afslutning.htm